BernstorffsEftermæle_2

(

» 7 ^

)

jeg mig at dele den, min Broder led.- Kan du meddele din ? — saa fandt mit Hjerte sin sorgfri Ro, da det blev vant til Smerte.’7 „Fo r Solens Straaler brod den morke Sky — g jensvarer Kæmpen — og blev skjult paa ny, saa kort er Visdoms Sejr. Din stille Hytte kan ej mod denne Kummer dig beskytte, min-Sorg er Danmarks Sorg, dets Sorg er din.” „M in er den — sagde Regnar — men en Taare jeg langsomt rulle seer paa Kæmpens Kind, saa kan kun Folkets Sorg dit Hjerte saare.” „Du veed det— svarte h in—- den kjække Ma nd kan fælde Taarer for sit Fædreland. Saa seer du Danskes Sorg , saa vældigt rorer