BernstorffsEftermæle_2

( 74 )

at de nqjeste Grændser vare ubestem­ melige imellem disse, og at man maat- te lade det yære nok at straffe de Mis- brug, som Lovene uden Tvetyd ighed kunde bestemme. A t en Mand , som forenede saa mange ypperlige Sjals - Egenskaber, som i saa mange Henseender va r stor og havde-gavnet meget, va r saa almin­ delige n elsket, at man om ham kan med Sandhed sige det, som en meget beromt Taler har sagt om den ædle Daguesseau, at hans T idsalder paatog sig for ham Eftertidens Skikkelse., og erkjendte hans Væ rd , som om han