545170353

1 7 4 2

1 8 9 2

—

STOLEMAGERLAVET I KJØBENHAVN

B L A D E A F D E T S H I S T O R I E

SAMLEDE AF ADOLF BAUER

UDGIVNE I ANLEDNING AF LAVETS 150-AARIGE BESTAAEN

\

DEN 27 FEBRUAR 1892

K JØ B ENHAVN

y

G R A B E S B O G T R Y K K E R I 1892

l

u ■ !

;■ .:i

■i • '5

.å

øio c7

Midten af forrige Aarhundrede bragte en Række par­ tielle Forandringer for Lavene. Nye Lav oprettedes eller udsondredes af allerede bestaaende Forbindelser, andre fik nye eller forbedrede Lavsartikler, atter andre blev sammen- smæltede, og endelig blev ogsaa et enkelt Lav ophævet. I 1739 «forundtes» der saaledes «Blye-, Spaan-og Skæver- Tækkerne« i Kjøbenhavn Lavsartikler; samme Aar udkom der en Forordning, hvorved «visse Poster« i de Silke-, Ulden- og Lærretskræmmerne den 7de Juli 1688 givne Lavs­ artikler «gjentages og extenderes«, og ligeledes samme Aar gaves der en ny «Ligning udi Næringen« mellem Bryggerne i Kjøbenhavn. Den 23de Jan. 1741 forandredes de kjøben- havnske Silkevæveres Lavsartikler; den 30te Jan. s. A . «forundtes» der Lavsartikler til «samtlige Tøymagere, saa- som Parken, Cannifas og Estoff-Vævere«; den 22de Maj s. A . fik '«Vantmagerne« deres Lavsartikler, den 27de Sept. s. A . «forundtes» saadanne til «Kaabersmeddéne», den 27de Okt. s. A. fik Brændevinsbrænderne deres længe nærede Ønske om at blive ophøjede til et Lav opfyldt. Samme Dag «forundtes» der Lavsartikler til Sejl-, Flag- og Kompasmagerne, den 3die Novbr. s. A . til Gjørtlerne. 1

4 Den 27de Feb ru a r 17 4 2 b lev S to lem age rn e ud sk ilte fra deres h id tilvæ rend e Fo rb ind e lse med Træ - drejerne og b lev g jo rte til et se lv stæ n d ig t L av . Den 13de Marts s. A. «forundtes» der Lavsartikler til «Peruqvemagerne», den 31te Aug. 1742 blev Murmestre og Stenhuggere i Kjøbenhavn forenede i eet Lav. Den 24de Febr. 1744 fik Billedhuggerne Lavsartikler, den 15te Jan. 1745 udkom en Anordning angaaende «adskillige Poster og Artikler Barbeer Amtet udi Kiøbenhavn vedkommende« ; den 29de Maj 1746 udstedtes der Lavsartikler for «Peruqve- magerne i Aalborg«. Den 11te Maj 1750 fik Tobaks-Spin­ derne nye Lavsartikler, den 30te September 1751 opnaaede Ulden-Strømpe-Væverne det Samme; den 11te August 1752 gjordes der «nogle fornødne Forandringer« i Artiklerne for for Smedelavet; den 27de April 1753 blev der givet «nye og forbedrede« Lavsartikler til Vognmændene og foretaget Æxtension og Forbedring« i Peruqve-Magernes Lavsartikler, den 14de September s. A. forbedredes Malerlavets Artikler, og den 1 8de Juli 1755 blev Urmagerne udskilte af Forbin­ delsen med Smedelavet og gjorte til et selvstændigt Lav. Endelig ophævedes Billedhuggernes Lav den 27de April 1759 efter Mestrenes egen Ansøgning, da Lavet ikke mere havde tilstrækkelig Livskraft til at kunne bestaa. At forskjellige Næringer vare samlede i eet Lav, var ikke usædvanligt. Allerede 1450 vare Malere, Guldsmede og Remmesnidere i Svendborg forenede i et Lav, og i 1499 træffes en saa broget Sammenblanding som, at Smede­ lavet i ■ Odense bestod af Grovsmede, Kleinsmede, Kniv­ smede, Kobberenede, Pladeslaaere, Sværdfegere, Gryde­ støbere, Kandestøbere samt Remmesnidere og Sadelmagere,

5 hvilke i 1623 yderligere blev forøgede med Bøssemagere og Seiermagere (Urmagere). Smedelavet i Aarhus havde en lignende mangeartet Sammensætning; i det træffes endog 4 Guldsmede, 1 Stenhugger, 12 Felberedere og 1 Maler.. Sammenblandingen var som oftest foranlediget af de enkelte Fags Faatallighed og deraf følgende Mangel paa Evne til selvstændig Bestaaen. At den gav Anledning til Rivninger og Ulemper, er forklarligt. Saaledes erklærede Smedelavet i Aarhus den 23de November 1623, at det ikke vilde aner- kjende Søren Grovsmed som dets Oldermand, før han havde forskaffet det dets Lavsskraa «uforkrænket» igjen. Det op­ lyses nemlig, at Gøritz Sadelmager var kommen til den nævnte Oldermand og havde laant Lavsskraaen for at tage en Kopi af den, hvorpaa han beholdt den. Da Søren Grovsmed derpaa forlangte den tilbage, erklærede Sadel­ mageren, at Lavet havde befalet ham at gjemme den. At ogsaa Oldermandsvalget kunde give Anledning til Misfor­ nøjelse, idet de forskjellige i eet og samme Lav indesluttede Fag ikke altid følte sig tilstrækkelig repræsenterede ved den valgte Oldermand, er forklarligt. Saadanne Rivninger have ogsaa fundet Sted i den Forening af Trædrejere og Stolemagere, som indtil 1741 udgjorde et fælles Lav i Kjøbenhavn, hvad der aabent udtales i Indledningen til Stolemagernes Lavsartikler. Det var vel ogsaa nærmest, den Strid, som udbrød i 1736 mellem «Blocke- og Rocke- drejerne» paa den ene Side, Stolemagerne paa den anden, og som førtes for en af Regeringen nedsat Kommission og stod paa i flere Aar, der foranledigede Stolemagernes Ud­ sondring i et særligt Lav. Intet er naturligere, end at man under saadanne Forhold søgte at faa Fællesskabet op

6 hævet, især naar det enkelte Lav ansaa sig for tilstrække­ lig levedygtigt til at kunne staa paa egne Ben. Dette skete for de kjøbenhavnske Stolemageres Ved­ kommende i 1742, idet Christian den Sjette den 27de Fe­ bruar 1742 gav dem følgende Lavsartikler, ved hvilke de blev til et selvstændigt Lav. Vi Christian den Siette af Guds Naade Konge til Dannemark og Norge, De Venders og Gothers, Hertug udi Slefivig, Holsteen, Stormarn og Dit­ marsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst; Giøre alle vitterligt, At eftersom Rokkedreyerne og Stole­ magerne begge under et Navn af Trædreyere af Vores Elskelig Kiere Hr. Far-Fader Salig og Høiloflig Ihukom­ melse allernaadigst have været forundt Laugsarticler, hvor­ ved de samtlige have været udi et Laug, og haft lige Laugs Rettighed med hin anden, fordi der ikke paa den Tiid vare saa mange af hver Profession, at der kunde ind­ rettes Laug for hver i sær; og det nu for Os allerunderdanigst er bleven andraget, at Mestrene udi difie tvende Professioner saaledes udi Tallet ere tiltagne, at de hver for sig kand holde Laug og deres Ligs Begravelser med andre Laugs Ærender, uden Hielp af andre, forrette; Saa have Vi af foranførte Aarsager saavelsom, og for at ophævé den Tvistighed, som paa nogen Tiid haver været imellem dennem indbyrdes, Allernaadigst funden for

7

got, at difie forbemelte tvende Professioner, herefter skal være tvende fra hinanden adskilte Lauge, og hver for sig have deres særdeles Laugs Articler og Laugs Rettigheder; Til hvilken Ende Vi Allernaadigst vilde, at Rokke- og Blokke­ dreyerne skal herefter rette sig efter forbemelte for Træ­ dreyerne i Almindelighed udgifne Laugs Articler af 7 Novemb. 1685 ; Men derimod allernaadigst forunde Stolemagerne, saa vel de nu værende som her efter i Laug trædende Mestere efterfølgende Laugs' Articler, hvorefter de sig allerunder­ danigst have at rette og forholde og ikke efter denne Dag at understaae sig nogen nye Vedtægt eller anden Anordning imellem sig selv at giøre, saafremt de ikke derfor ville stande til rette, og straffes, som sig vedbør. 1. Det skal ingen være tilladt sig af Stolemager Hand- verket at ernære enten med noget Arbeide at betinge, eller Svenne og Drenge derpaa at antage og holde, førend han haver vundet sit Borgerskab, giort sit Mesterstykke og er i Stolemager Lauget som Mester indskreven; forseer sig nogen herimod, bøde første gang Fiir RixÉ, anden gang dobbelt saa meget, og tredie gang straffes paa Kroppen. 2. Stolemagerne skal have en Oldermand, som saadant Embede i toe Aar skal forestaae, og naar samme afgaar, da skal samtlige Mestre ved fleeste Stemmer tree af deres Middel Magistraten paa Raadstuen foreslaae, af hvilke de

8 have en at anordne, som dennem synes best og dygtigst dertil at være, men dersom ingen af de tree foreslagne dennem anstaar, da maa de een anden, som de beqvem eragter, dertil beskikke. 3 - Oldermanden skal alle de gamle og nye Mestre, som nu Borgere ere og Handverket bruge, saa og dennem, som herefter i Lauget indkommer, ved Navn lade antegne, saavelsom og hvor de boer, paa det han desbedre enhver kand vide at finde, naar enten noget udi Vores eller Byens Ærende forefalder at forrette, eller og naar de Bønhaser paa deres Handverk vilde eftersøge. Til hvilken Ende det og skal være Oldermanden tilladt Fiire Mestre at udnefne, som med hannem haver at søge Vores Politiemesters Assi- stence for at opsøge de uberettigede, og af dennem at oppebærge den udi første Post anførte Straf, og hvis de skyldige den ikke strax betaler, da maa de dennem uden henseende til nogen Jurisdiction udi Stadens Arresthuus hensette, indtil de Bøderne betalt haver; Og skal bemelte Fiire Mestre, som Oldermanden i saa Maade til sig tager, hver Fierding Aar forloves, og andre fiire igien i deres Stæd af hannem nævnes, hvilket saaledes efter ordentlig Omgang bør gaae omkring til samtlige Mestre i Lauget. 4 - Den Stolemager, som sidst i Lauget indkommer, skal efter Oldermandens Sigelse Lauget betiene og tilsige

9 udi Vores, Byens og Laugets nødvendige Ærende indtil en anden i hans Sted kommer, findes han uvillig eller for­ sømmelig,- bøde h v e r g a n g til Lauget og de fattige første gang toe Mark, anden gang dobbelt, og saa fremdeeles, men bliver han syg eller er udi lovlig Forfald, da skal den Mester, som nest for hannem i Lauget er indkommen, hans Forretning betiene, indtil han selv saadant kan for­ rette, men dersom fleere paa en Tiid indtages, skulle hver af de, som for saadan Umage ville være fri, betale til Laugets fattige og dens Belønning, som Lauget skal betiene, Fiire Rixdahler. 5- Hvilken Laugs Broder, som vorder tilsagt for Older­ manden at møde, om de Ærende, som nest foregaaende Articul om formælder, og han sig ikke til det Klokkeslæt, som han er tilsagt indfinder, bøde for V* Time 4 Skilling, Va Time dobbelt, men bliver nogen af dennem en heel Time eller ganske borte, bøde 2 $ dansk, medmindre han kan bevise sig at have haft kiendelig og lovlig Forfald, og saadant betimmelig lader anmelde, paa det at Laugs For­ samlingen ikke efter hannem skal vorde opholdet. S * 6 . Naar nogen Stolemager Svend, være sig indlændsk eller fremmed, til Mester udi Lauget vil antages, da skal han først for Lauget tilbørligen bevise, Handverket forsvarligen at have lært, samt at han her eller andensteds har tient

IO for Svend i 3 aar, og desuden staaet her for Mester Svend 1 Aar; Dernest bør han at giøre sit Mesterstykke, som efter Allernaadigst Anordning af 23 August 1706 skal bestaae af efterfølgende nemlig: en flammed omløbendes Bårne Stoel med et Kryds og Sex Been, en flammed Mands lehne Stoel saaledes som nu bruges, begge deele med leder beslagen og en Canape, 10 qvarter lang, 3 q^r bred med 8 Been og 3 krumme Kryds samt Rygstøkke og arme Leener, paa begge Ender med Læret betroken og stoppet / med kogt Haar, og naar saadant Mesterstykke giøres, da skal det altid skee udi tvende af Mestrenes Overværelse, som samme Arbeid, naar de derfra om Aftenen hiemgaar, under Laas og lukke have at forvare, indtil de om Morgenen igien dertil komme. Naar Mesterstykket saaledes er^for- færdiget, bør det for Magistraten paa Raadstuen at frem­ vises; Befindes det da forsvarligen at være giort, og han for Mester dygtig erkiendes, bør han uvegerlig i Lauget indtages, dog at han først betaler til Indgangs Penge til Lauget 3 Rdr og til Oldermanden 1 riL, hvorimod ald anden \ Omkostning med Drik og Giestebud at giøre, under hvad Skin være maatte, aldeles skal være forbuden. # ' 7 - Stolemagerne bliver fremdeles Allernaadigst bevilget at maa have Dreyer Værksteder udi deres Huuse til at dreye hvis de til deres Handverks Fortsettelse behøver, men det skal ikke være dennem tilladt at dreye for andre eller betiene sig af dette Værksted til andet end hvis de saaledes

selv til deres egen Profession behøver, Befindes nogen Stolemager at dreye for andre, eller noget af det, som til Rokke- og Blokkedreyer Handverket henhører at forfærdige, da bøde første gang, naar det skielligen hannem over­ bevises i o Rdr, anden Gang dobbelt og tredie gang at have den Frihed aldeles forbrudt at holde Dreyer Værksted til sit eget Arbeide. 8 . Som udi de Dreyer Lauget Allernaadigst forundte Laugs ' ) Articler er forbuden Snedkere, Tømmermænd, Hiulmænd og deslige Handverkere Dreyer Værksteder udi deres Huuse at have, men alle saadanne Allernaadigst ere anbefalede, hvis de til det af dennem forfærdigede Arbeide behøve, hos Dreyer Lauget imod billig Betaling at lade dreye, Saa ville Vi Allernaadigst, at hverken de forbemelte Handverkere Dreyerne eller andre maa giøre Stolemagerne nogen Indpafi med at forfærdige noget, som til deres Pro­ fession henhører, forseer sig nogen herimod og dermed bevisligen betrædes, da have ei allene Verktøyet med hvis derhos findes til Stolemager Lauget forbrudt, mens end og derforuden give til Straf io rA, Politie Cassen, Lauget og Børnehuuset paa Christianshavn til lige deeling. 9- Naar en fremmed Mester ankommer her for at ned- sette sig, og beviser at han allerede paa et andet Sted har været Mester, skal han ikke være pligtig at forfærdige

12 noget Mesterstykke, men naar han har taget sit Borger­ skab og betalt de udi i Post anførte Indskrivnings Penge, skal han uden Modsigelse i Lauget indtegnes og derefter have Frihed tillige med andre deri værende Mestere, saa­ ledes som han bedst veed og kan sig at ernære. 10. Dersom nogen Mester i Lauget reyser herfra Staden og tager sin Boepæl i en anden Bye eller paa Landet, og bliver Aar og Dag borte uden Magistraten og Laugets Minde, da maa hannem ikke tillades, om han igien til­ bagekommer at søge sit Stæd i Lauget, medmindre han tilforn Magistraten og Lauget tilfredsstiller. 1 1 . Naar nogen Mester udi Lauget ved Døden afgaaer, da skal det være hans efterladte Hustrue uformeent Handverket ved Svenne og Drenge at fortsette, saalenge hun sidder ugift og sig ærligen forholder. v Naar nogen Dreng begiver sig til en Mester, Stole- mager-Handverket at lære, da maa Mesteren have hannem hos sig en Maaned paa Forsøg, om han befindes beqvem til Handverket at lære; Ere de med hinanden paa begge Sider tilfreds, da skal der skriftlig Contract imellem Mesteren og Drengens paarørende oprettes, og Drengen strax, naar han antages, af Oldermanden, som derfor nyder 4 $ , i I2 - ,

13 JLaugets Bog indskrives, nemlig for Dreng at tiene i 4 Aar om han giver Penge, men giver han ingen Penge da udi 5 Aar, og maa ingen Drenge i Lære antages uden det be- viisés, at han er fød enten i Dannemark eller Norge. For­ sømmer Mesteren hannem, som forbemelt at lade indskrive, øller Oldermanden tillige at antegne, hvor han er fød, da bøde derfor til Laugets fattige 4 Rxdr; Naar en Dreng saaledes haver udtient, da maa hans Mester ikke vegre at meddeele ham lære Bref, saa fremt han for Svend dygtig eragtes, men dersom derom tvistes, da haver Oldermanden med de Fiire ælste Mestere derpaa saaledes at kiende, som de, ifald Sagen videre vorder paaanket, agte at tilsvare; Den som for Svend i Laugs Bogen indskrives, betaler derfor til Oldermanden 4 $ og ey videre. 13 - Skulde ellers nogen Dreng imedens han staaer i lære, uden loflig og tilstrekkelig Aarsag, forlade sin Mester, da bør hans Forlovere anvende ald Flid Drengen igien at tilbage forskaffe, som da sine Lære Aar paa nye skal be­ gynde, ligesom han aldeles ikke dermed tilforn havde giort Begyndelse, men vil han endda ey sin Skyldighed efterkomme, men heller forspilde den allerede af ham ud- standene Lære Tiid, da bør han ganske af Laugs Proto- collen udslettes. 14 - j Til destobedre Befordring for de Svenne og Drenge, som hos Stolemagerne i de andre Kiøbstæder i Dannemark

14 og Norge Professionen have lært, at de baade heri Staden saa og paa fremmede Stæder kunde passere, og for gode og dygtige antages, maa alle de Mestere, som ernære sig af Stolemager Professionen i bemeldte Vores Riger Danne­ mark og Norge, og samme tilbørligen lært haver, saafremt de boe paa saadanne Stæder, i hvis Stiftes Hoved Stæd intet Stolemager Laug er, herudi dette Laug indtages, naar de hos Magistraten og Lauget heri Staden derom giøre Ansøgning, og tilligemed Attest fra det Stæds Magistrat, hvor de ere boendes, bevise, at de der ere Borgere og Professionen bruger; Paa samme Maade antages i dette Laug de, som sig herefter i de andre Kiøbstæder i Voré Riger paa denne Profession vilde nedsette, dog at de med Attest fra hver Stæds Øvrighed beviser, ey allene at de lovligen have vundet deres Borgerskab, men end og at de for dem have fremviist et forsvarlig Mesterstykke, bestaaende af de Poster, som foregaaende 6 § ommelder. Ved Ind­ skrivelsen betale deslige uden Byes Mestere til Lauget her 8 $ og til Oldermanden 4 $ , hvorefter saadanne Mestere skal nyde Laugets Rettighed og Frihed med Drenge at lære, hvilke, naar de antages, heri Laugs Bogen efter skriftlig Anordning til Oldermanden og imod 2 # derfor til hannem at erlegge, skal indskrives, samt siden igien udskrives, og naar de udlært have og erholdt vedkommende Mesters lære Bref, bør de for døgtige Svenne passere lige med Kiøbenhavns Svenne.

i5 i5-

Naar en Mester ved Døden afgaaer, og haver Drenge udi lære, som ikke have udlært, da blive de hos Enken efter den med hendes Mand oprettede Contract, om hun Handverket med Svenne fortsetter, men overgiver hun Handverket, og dennem alt saa ikke kan beholde, da skal de forblive udi de resterende lære Aar, hos hvilken Mester dennem af Oldermanden vorder anviist, hvorefter de bør være fri for længere Tiid, som Dreng at tiene, hvo herimod handler bøde til Laugets fattige 4 Rixdaler. 16. Svennene skal være paa deres Mesters Arbeide og Verkstæd fra Klokken er 5 om Morgenen indtil Klokken er 9 om Aftenen, maaltids Tider untagen, men Drengene skal være der een Time tilforn om Morgenen. 17- Skulle nogen Mester eller Svend finde sig beføyet til noget Klagemaal at føre, då skal saadant Oldermanden først tilkiendegives, som straxen haver at overveye, om Sagen er af den Beskaffenhed, at Lauget derom skal samles, og bør da den, der haver været Aarsag til Laugets Samling, betale 4 Rdr til Laugets Cassa; og skulde der da forekomme nogen Tvistighed af saa stor Betydning, at Parterne ikke med Laugets Afhandling finder sig fornøyet, da haver den af Magistraten tilstæde værende Sagen nøye at forhøre, og at søge samme at bilægge; men skulde

1 6 Parterne endda ikke i saa Maade være at tilfreds stille, da indstevnes den for Magistraten, som derudi loflig haver at kiende og dømme. 18. De ved Lauget faldende Bøder skal Oldermanden oppe- bærge og udi Laugets Cassa indlegge, som derefter, naar fornøden giøres, til fattige Enker og faderløse Børn samt Huus Arme i Lauget skal anvendes. 19. Alle Svenne bør hver Maaned at give 4 Skilling Dansk i Tiide Penge til Svennenes fattiges Bøsse, hvilke til de syges pleye og de afdøde Svennes Begravelse, ifald de ingen Formue efterlader, skal anvendes; skulle nogenSvend herudi findes forsømmelig, da bør Mesteren hos hvem han tiener, den første Betalings Dag aftrekke ham, hvis han i saa Maade til bemelte fattiges Bøfle skyldig er. Men dersom en syg Svend, som deraf haver nødt Forpflegning, kommer igien til sin Førlighed, da bør han efterhaanden, ligesom han noget fortienner, saadan Forpflegning Bøflen igien erstate. 20. Saavel Mester Gassen, som Svennenes Bøfle forvares hos Oldermanden; Til den første skal være 3É adskillige Laase og 3É1 Nøgler, af hvilke Oldermanden tager Een og af de Ældste Mestere i Lauget hver sin i Forvaring, udi samme Cassa skal legges saa vel, hvad Tiid efter

1 7 anden til Indskrivnings Penge af Mestrene gives, som og de efter difie Laugs Articler til Lauget faldende Bøder; Derforuden skal hver Mester derudi give hver Fierding Aar i $ i Tiide Penge, og haver Oldermanden i den dertil indrettede Bog, rigtig at antegne hvad Tiid efter anden i Laugs Cassen er indlagt eller deraf udtagen* hvornest han efter toe Aars Forløb ved Aftrædelsen til den i hans Sted kommende nye Oldermand, i tvende Mesteres Over­ værelse ey allene bør overlevere Cassens beholdning, men end og aflegge rigtig Regning for de i hans Tiid faldende Indtægter og Udgifter, og sig derpaa af alle tree vedbørlig lade qvittere. Iligemaade skal der være 3 adskillige Laase og 3 Nøgler til Svenne-laden, hvoraf Oldermanden tager den eene, og de 2 ælste Svenne hver sin, af hvilke 2 Svenne een skal afgaae hver Aar og en anden i hans Sted antages. Saa haver og berqeldte 2É ældste Svenne paa samme Maade, som i henseende til Oldermanden er meldet, over Svenne Ladens Indtægt og Udgift at holde Bog, saa og ved en af bemelte Svennes Aftrædelse i Oldermandens Overværelse at overlevere de for haanden værende Penge efter beviist Rigtighed til den Svend, ■ som udi hans Sted antaget vorder. 2 1. Naar nogen Mester, hans Hustrue, Børn, Svend, Dreng eller Pige ved Døden afgaaer, da skal Oldermanden efter rigtig Omgang lade Lauget tilsige, saa mange som behøves til at bære Liget til Jorden, er der nogen, som 2

i8 for Alderdom og Svaghed ey kan bære, da maa de forbi- gaaes, og andre igien isteden tilsiges, men dersom nogen af de tilsagde uden saadan lovlig Undskyldning, eller uden samme betids at tilkiendegive, udebliver, da bøde hver gang i Rdr til Laugs Cassen, enten det er i deres tour eller ikke. , I det øvrige og for saa vidt, som ikke expresse i difie Stolemagerne af Os Allernaadigst gifne Laugs Articler er ommeldet, forholdes efter den om Laugene udgifne For­ ordning af Dato 23 Decembris 1681, og hvad Svenne og Drenge vedkommer, da efter den om dennem udgivne almindelige Forordning af 6 May 1682. Thi byde og be­ fale Vi hermed Allernaadigst Vores Præsident, Borgemestere og Raad, Politiemesteren udi Vores Kongl. Residentz Stad Kiøbenhavn, samt alle andre vedkommende, som difte Laugs Articler under Vores General Lands Oeconomie og Commerce Collegii Seigl tilskikket vorder. at de dennem paa behørige Stæder, til alles Efterretning, strax lader læse og forkynde, og siden derover alvorligen holde. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongl. Residentz Stad Kiøbenhavn den 27 Februarii Anno 1742. Under Vor Kongelig Haand og Signet. Ch r i s t i a n R. Lavet fik sine Artikler i 1742; to Aar efter anskaffede det sin Lade, men først 7 Aar efter fik det — i Henhold til et kgl. Reskript af 14de Oktober 1749 — sin Protokol,

19 hvori det befaledes Oldermanden «til sine Tider rigtig at indføre Alt, hvis (hvad) ved Lauget i dets Samlinger maatte forefalde, som til fornøden Efterretning burde antegnes». Denne kolossale, i solidt Læder indbundne Bog paa 1452 Sider, anordningsmæssig forsynet med et Ark Stempelpapir til fire Rigsdaler baade for og bag, har derefter gjort Tje­ neste for Lavet lige til den Dag idag og er den vigtigste, men kun sparsomt flydende Kilde til Oplysning om dets Liv i de forløbne halvandet hundrede Aar. Den fortjener derfor at tages nærmere i Øjesyn. Paa Bindets af forgyldte Rammer omgivne Forside læses med store latinske Guldbogstaver: «Protocol for Stole- mager-Lauget i Kjøbenhavn», og paa det første Blad i Bogen, Stempelpapirsarket, har Geheime-Raad, Ober-Præsi- dent Jacob Benzon den 19de December 1749 egenhændig underskrevet dens Autorisation. Derpaa følger en udførlig Anvisning til Protokollens Brug, hvoraf det fremgaar, at dens første 824 Sider ere forbeholdte selve det kjøben- havnske Lavs Anliggender, medens de følgende, omtrent hundrede Sider skulle anvendes til «de her udi Lavet sig associerende Borgere og Stoele-Mager-Mestre af Kiøbstæ- derne i Provinserne, naar de forhen udi Lauget ere antagne og indskrevne«. Det tilbageværende Antal Sider benyttedes til Lærlingenes Ind- og Udskrivning af Læren. Saa begyndes der da ganske naturlig med en For­ tegnelse over de inden- og udenbyes Mestre«eller deres Enker,'som Lavet paa den Tid omfattede. Stort var An­ tallet, som man vil se, ikke, men det er dog overraskende, naar man veed, at Generaltabellen for 1 73 1 opgiver det samlede Antal Drejer- og Stolemagermestre til 20. 2'

20

Inden-Byes Kiøbenhauns Mestere og Encker. 1. Oldermanden, Mester Sr. Peter Svendsen. 2. Afgangne Mester Jen s Nielsen Høyers Enke. 3. Mester Sr. Lorentz Pip- gras. 4. Afgangne Mester Christen Kiærs Enke. 5. Mester Sr. Theodorus Adler. 6. Afgangne Mester Peder Kiærs Enke. 7. Mester Sr. Helle Nielsen Lind. 8. Mester Sr. Jeppe Chri­ stian Lund. 9. Mester Sr. Søren Chri­ stensen Møller. 10. Mester Sr. Jacob Jensen Lindholm. 1 1 . Mester Sr. Jen s Knudsen Wandel. 12. Mester Sr. Casper Svendsen. 13. Mester Sr. Hans Jensen Høyer. Uden-Byes-Mestere af Provinderne. I. Mester Sr. Rasmus Ras­ mussen Krageballe af Aarhus udi Jydland. 2. Mester Sr. Anders Jensen K iergaard af Randers udi Jydland. Ved den første Kvartalsforsamling i det næste Aar, Mandagen den 19de Januar 1750, toges derpaa Protokollen i Brug og førtes nu regelmæssig over de fire Kvartaler i Aaret: Nytaarskvartalet i Januar Maaned, Paaskekvartalet i April eller Maj, St. Hanskvartalet i Juni eller Juli og Michaelikvartalet i Oktober. Hovedsagen paa disse Kvar

21 talsmøder, der afholdtes paa Oldermandens Bolig, eller ialt- fald den formelle Grund til deres Afholdelse var Indbeta­ lingen af Tide- og Kvartalspengene saavelsom Aflæggelsen af Regnskabet over Lavets Indtægter og Udgifter i den forløbne Tid. Derpaa oplæstes i Reglen, medens de Til­ stedeværende ærbødig rejste sig og blottede Hovederne, det i Lavets Lade nedlagte kgl. Reskript af 24de Novem­ ber 1749 om Forholdet mellem Mestre og Svende, og til Slutning valgtes de fire Bisiddere og Kvartalsmestre for det følgende Kvartal. Paa disse eller ogsaa paa extraordinære Lavsmøder kom imidlertid ogsaa andre Anliggender til Afgjørelse. Med Meddelelser om saadanne er Protokollen dog meget spar­ som. Det var jo ikke nogen stærkt skrivende Tid, hvori Stolemagerlavet begyndte sin Tilværelse, og navnlig havde Haandværkerstanden dengang hverken synderlig Lyst eller Evne til at udtrykke sig skriftlig. Som Regel var det Lavsskriveren, der førte Protokollen, men ogsaa han syntes at dele den almindelige Opfattelse, hvorefter Tilførslerne til denne vare en Formalitet, der nærmest skulde bekræfte det, der var foregaaet, men ikke, at de skulde give et virkeligt Billede af, hvad der passerede i Lavets Liv. Der­ for savnes ofte netop Meddelelser om de interessanteste Begivenheder, og kun gjennem Antydninger faaer man af og til at vide, at der er passeret Et og Andet af Vigtig­ hed. Man kan saaledes se, at der har været afholdt Lavs­ møder, uden at disse ere bievne protokollerede; i 1769 blev det ikke engang tilført Protokollen, hvem der var bleven valgt til Oldermand. Det kan heller ikke have været nogen ringe Sag, der foranledigede, at i Mødet den

22 8de Oktober 1759 blev 50 Rdl. 5 Mk. 14 Sk. — en i den Tid og efter Lavets Formuesforhold betydelig Sum — «med samtlige Mesteres Vilje og Consens til et vist Brug af Laden udtaget». Overfor saadanne og lignende Begiven­ heder er man henvist til Gisninger og maa nøjes med, hvad der findes dels i Protokollen, dels mellem Lavets Papirer, for ved Hjælp deraf og de Oplysninger, Arkiverne give, at danne sig et Billede af Lavets Tilværelse i dets første Aar. De regelmæssig tilbagevendende Begivenheder i La­ vets Liv vare Valget af de fire Kvartalsmestre eller Bi­ siddere, der som Oldermandens Hjælpere blev udnævnte i hvert Kvartalsmøde. Der synes ikke at have været nogen Kamp om Opnaaelsen af disse Pladser saalidt som om selve Oldermandspladsen. Denne besattes hvert andet Aar, og der foretoges da en Afstemning, ved hvilken man i Reglen samlede sig med stor Majoritet om en enkelt Mester, medens nogle Stemmer altid vare spredte. Den Mester, der fik flest Stemmer, var dog ikke valgt dermed. Valget beroede i Virkeligheden paa «Høy Velædle Magistratens videre nærmere naadige Approbation», idet denne bestemte, hvilken af de Mestere, paa hvem der var afgivet Stem­ mer, den «finder for godt dertil at beskikke®. Denne Af- gjørelse fandt Sted paa Raadhuset, og her aflagde ogsaa den ny udnænte Oldermand sin Ed som saadan. Det ses dog ikke, at Magistraten nogensinde har valgt en Anden end den, der havde det højeste Stemmeantal. Gjenvalg af Oldermand fandt stadig Sted, og de kunde gjentages saa hyppig, at den Paagjældende tilsidst blev træt og bad sig fritagen. Bisidderne havde det lettere,

23 fordi de skiftede hvert Kvartal uden at blive gjenvalgte, før der ialfald var gaaet nogen Tid. De synes alligevel ikke at have været synderlig tjenstivrige. I 1755 maatte saa­ ledes Bisidderen, Mester Hans Jensen Høyer betale 2 Mk. 1 Mulkt, fordi han var udebleven fra en Lavsforsamling «uden tilkjendegiven lovlig Aarsag». Og skjønt man stadig finder Bisiddernes Navne underskrevne i Protokollen, er det dog højst tvivlsomt, om dette betyder, at de virkelig have været tilstede i Lavsmøderne. Da Januarmødet 1763 var tilende, besværede Oldermand Peter Svendsen sig over, «at de ham adjongerede fire Bisiddere ikke møde ved Laugs- samling alle, men sommetider kom ikkun En og somme­ tider Ingen». Og tiltrods for deres Udeblivelse betalte de ikke engang «Mulkt efter Artiklerne«. I den Anledning blev der da slaaet et ordentligt Slag for dem af den i Mødet tilstedeværende Magistratsperson, Raadmand Casse, og de lovede da ogsaa Bod og Bedring. Løftet blev dog snart brudt. I 1777 blev flere Mestre mulkterede med 2 Mk. hver, fordi de ikke havde givet Møde efter Til­ sigelse, og Oldermand Christian Bischoff beklagede sig ved denne Lejlighed over, at det var sjeldent, at de mødte ved Lavssamlingen, hvorover han erklærede at ville indgive en Promemoria til Magistraten. A f de jævnlig indtræffende Begivenheder kan først nævnes Begjæringerne om at gjøre Mesterprøve samt den dermed forbundne Optagelse i Lavet. Den Svend, der ønskede at blive Mester, stod frem og forlangte at blive «ind- og udskreven paa og fra sit Mester-Svende-Aar» for at aflægge Mesterprøven. Han maatte da først bevise «sig ærlig at have lært og født samt haver staaet sine Aar

24 Svend paa Professionen« og at have «rejst derpaa sine Aar». De Tilstedeværende blev derefter spurgte, om de havde Indvendinger mod ham at gjørc, og naar dette ikke var Tilfældet, fik han Anvisning paa en af Lavets Mestre, hos hvem han skulde tilbringe det nævnte Aar, hvorhos han til Lavskassen maatte betale — eller love at betale — 5 Rdl. Naar derpaa Mester-Svende-Aaret var udstaaet, «forsvarlig og lovlig, uden Klage og Paaanke«, fremstod Vedkommende paany som «Stykkemester« i en Lavsforsam­ ling og fik nu Tilladelse til at forfærdige selve Mester­ stykket «paa Lauget hos Oldermanden,« medens de øvrige Mestre tilsaa ham efter Omgang. Var derpaa Mesterstykket først af Lavets Mestre og derpaa af Høy-Velædle-Magistrat befundet forsvarlig udført og approberet og «aller under- danigst Borgerskab« var vundet paa Raadhuset, saa blev den nye Mester endelig indskreven i Lavets Hovedprotokol. Det var en baade vanskelig og kostbar Tur, han dermed havde gjennemgaaet. Hvad Vanskelighederne angaaer, kan det først nævnes, at i de for Trædrejere og Stolemagere fælles Lavsartikler af 7de November 1685 bestemtes Mesterprøven for de Sidstnævnte til «en flammed omløbendes Barne-Stoel, en Mands-Lehne-Stoel og en flammed Bord-Stoel«. Men ved et Reskript af 23de August 1706 fastsattes der en ny Prøve. Stolemagerne havde klaget over, at disse Gjenstande «nu gandske vare af Moden« — en Klage, som i Tidens Løb oftere gjentages — og Prøven blev da forandret til «en flammet omløbendes Barnestoel med et Krydtz og sex Been, en flammet Mands-Lehnestoel saasom de nu bruges, begge Dele med Ledder beslagen, og en Calepsche, ti

25 Kvarteer lang, tre Qvarteer bred med otte Ben og tre krumme Krydtz samt Rygstokke og Arme-Lehner paa begge Ender med Læret betrukken og stoppet med kaagt Haar». Calepschen er i dette Tilfælde ensbetydende med en Canapé, og det er denne i 1706 fastsatte Prøve, som blot med Indføjelse af det sidstnævnte Ord gaaer igjen i de selvstændige Lavsbestemmelser, der gives Stolemagerne i 1742. Udtrykket Calepsche kommer dog igjen i den noget forandrede Prøve, som indførtes ved Plakaten af 3die Marts 1756 og som danner Overgangen * til den næste. Mesterstykket fastsattes i 1756 til «en nu brugelig, saakaldet Calepsche, 10 Qvarter fortil, 9 Qvarter bagtil udi Længden, og udi Breden eller Dybden tre og et halvt Qvarter med fire sveifede Fødder samt Rygstykker og Øreklapper og halve Armelehner. En flammed omløbende Barne-Stoel og en dreied Mands-Lehne-Stoel». Denne Prøve bibeholdtes derpaa til 1760, da den forandredes til «en moderne Canapé med indlagt løft Ryg og Sæde, udstopped med Kryl Haar, fire sveifede Fødder for og bag samt trende opstaaende EB Kryds med sine Ziirligheder saa og en flammet om­ løbende Barnestoehl. Men Lehnestolen udgaaer og ei her­ efter til Mesterstykke forfærdiges». Hvad Bekostningerne angaaer, da vare disse Lavenes ømme Punkt. De vare af to S lags: de faste, officielle A f­ gifter og de mere ubestemmelige, der bestod i Udgifter til «Drik, Tractemente og Spise« i Anledning af den glæde­ lige Begivenhed, at Vedkommende blev Mester. De faste Udgifter kunde allerede være høje nok, de sidstnævnte vare uberegnelige, og mod begge disse var det, at den Opposi­ tion, der allerede paa dette Tidspunkt var tilstede mod

26 Lavene, fornemmelig rejste sig. Den gjaldt ikke saaledes som paa et senere Tidspunkt Lavsmedlemmernes Eneret; Klagerne førtes over Besværet og Bekostningerne ved at blive meddelagtig i denne Eneret. Den hele Række af stykkevise Reformer, der kulminerede i Reskriptet af iode April 1761, gik i Hovedsagen ud paa at lette Adgangen til at blive Mester dels ved Nedsættelse i Udgifterne, dels ved Formildelse i Betingelserne. Det var en bevæget re­ formatorisk Periode, som Lavet oplevede strax i Begyndel­ sen af sin Tilværelse, men Stolemagerlavet delte i saa Henseende Kaar med de andre Lav. Det kan derfor ikke forundre, at der allerede i 1750 rettedes en Forespørgsel fra Magistraten til Lavet om Ud­ gifterne ved Mesterprøvens Aflæggelse. A f Svaret, der er dateret den 22de Juli 1750, fremgaaer det, at der ved Prøvens Begyndelse betaltes «til Lavets Gjæld og dets Ud­ gifters Bestridelse« 4 Rdl. — undertiden blev der dog be­ talt 8 Rdl. — , i Leje af Værkstedet 1 Rdl. ugentlig, til Politibetjentene «for deres Inkvisition under Mesterstykkets Forfærdigelse« 1 Rdl., i «Indgangspenge«, naar Mesteren optoges i Lavet, 3 Rdl., til Oldermanden 1 Rdl., «a parte til Laugets Fattiges Forpleyning« 1 Rdl. og til Ligklædet 4 Rdl. Derefter erklærer Skrivelsen: «videre Udgifter er der ikke«. Det maa dog ikke glemmes, at vedkommende «Stykkemester« ogsaa skulde betale Materialerne, og at han rimeligvis ogsaa gav et Traktemente, hvor diplomatisk Svar­ skrivelsen end udtrykker sig herom, naar den siger: at Ingen dermed af Lavet bliver «bebyrdet eller paalagt noget af Sligt, uden hvis han utvungen og frivilligen Self erbyder sig til, at han vil forunde sine Medborgere og Laugs-

27 Brødre samt dennem dertil anmoder, da de tager derimod om de vil, og lader det om de vil». Det andet Punkt, paa hvilket man ønskede at komme Lavene tillivs, gjaldt Betingelserne for Optagelse i de enkelte Lav. Allerede forinden Klagerne herover fandt et Udtryk i Generalprokurøren Henrik Stampes Erklæringer og foran­ ledigede Reskriptet af rode April 1761, der indførte helt nye Principper, begyndte man at reformere — saaledes ved Plakaten af 3die Marts 1756 — , og den indtraadte Uro mærkes tydelig i Stolemagerlavet. Det var Bestemmelserne om, at en Svend for at blive Mester skulde have rejst i to Aar, og om selve Mester- svendeaaret, som Svendene søgte at slippe for, og det lyk­ kedes dem ofte. Theodorus Adlers Enke søgte saaledes i 1756 om Fritagelse for disse to Punkter for sin Svend Rasmus Hansen , der uegennyttig havde passet hendes For­ retning, først under Mandens Svagelighed og senere efter hans Død, og derfor ikke var kommen til at rejse. Paa det Tidspunkt, hvor han tænkte paa at blive Mester, vilde han nødig begive sig udenlands, da han «som en Person af anselig Væxt befrygter sig, om han i disse urolige Tider foretog sig at reise, han da maatte geraade i Fare og tvinges til at tage Krigstjeneste». Han blev derpaa fritagen baade for at rejse og for Mestersvendeaaret. A lbert Frey, der samme Aar fremstod for Lavet og bad sig fritagen for Mestersvendeaaret, havde ogsaa en vægtig Grund her­ for, saa vægtig, at han endog fik de 15 Mk., han ellers skulde have, svaret til Lavet, modererede, «efterdi han fik en Mester-Enke, alt efter den Skik og Maade, som er in­ troduceret». Andreas Torsager slap i 1757 for at rejse

28 og for Mestersvendeaaret, fordi han havde en gammel, svag Moder, og fordi han var gift. Ligeledes kan det an­ føres, at Cort R iis 1758 fik Tilladelse til at afkorte sin Rejse efter halvandet Aars Forløb «af Frygt for derværende Krigs-Troubler», og tillige fordi han havde faaet en Svag­ hed i det ene Ben. Man bøjede sig med Hensyn til Dis­ pensationerne for de kgl. Anordninger, men næppe altid med Glæde, hvad der ogsaa skimtes mellem Linierne. Langt videre gik man imidlertid, efterat Reskriptet af 10de April 1761 havde opstillet det Princip, at «det i en velordnet Stat ikke lettelig bør formenes Nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade han bedst veed og kan», hvilket derpaa blev ført videre ud i en Række af kgl. Anordninger og Bestemmelser. Det bestemtes, at intet nyt Lav frem­ tidig maatte indrettes eller nye Lavsartikler konfirmeres, med mindre de vare saaledes affattede, at Enhver, der for­ langte det, uden Bryderier og uden altfor store Omkost­ ninger kunde blive Mester. Det var navnlig paa dette Punkt, man vilde reformere, og Magistraten lod derfor ogsaa ufortøvet Oldermændene for Lavene kalde op paa Raadstuen for at drøfte med dem, hvorledes de allerede i 1756 nedsatte Omkostninger kunde modereres yderligere. Resultatet af disse Forhandlinger blev den nye «Tabel», ved hvilken de tidligere Bestemmelser vare «for Endel bleven forandret, dels. ophævet, dels i Omkostningerne moderered, saa at de unge Mestre ved deres Indtrædelse i Lauget ikke med anden eller videre Udgift bebyrdes, under hvad Prætext det end maatte være». «Tabellen» og dens Bestemmelser blev approberede af Kongen den 27de August 1762 og derpaa af Magistraten forkyndte for Lavene. I den

29 fastsattes, hvad der skulde betales til Lavskassen, Lavs­ huset, Oldermanden, Lavets Fattige, til Politibetjentene, «som havde Tilsyn med, at der ej trakteredes«, til L ig­ klædet, «hvortil Ingen tvinges, men de alene betale dertil, som vil bruge det», til Ligkassen samt i Leje af Værelse og Værktøj m. M. til Mesterstykkets Forfærdigelse. Den 15de September 1762 samledes da Stolemager­ lavets Medlemmer hos Oldermanden, for at han kunde gjøre dem bekjendte med Plakatens Indhold. De erfarede da, at af de 40 Haandværkslav, som vare anførte i «Ta­ bellen », var deres ikke det dyreste. Det var nemlig Bly­ tækkernes, som det kostede 32 Rdl. at komme ind i, en forholdsvis høj Sum, der hidrørte fra, at saa mange Lavs­ brødre kom til Skade ved det farlige Arbeide. Efter dem kom Skomagerne, hos hvem det kostede 18 Rdl., da Lavet var i stor Gjæld. Men Stolemagerlavet var dog heller ikke af de billigste, idet det skulde koste 10 Rdl. at komme ind i det. Dette Beløb fordeltes med 2 Rdl. til Lavs­ kassen, 3 Rdl. til Ligklædet, 1 Rdl. til Oldermanden, 1 Rdl. til Lavets Fattige og 1 Rdl. til Politibetjentene samt 4 Mk. i Leje om Ugen af Værelse, Værktøj osv. Stolemagerlavet maatte naturligvis gaa ind paa disse Bestemmelser og ligesom de andre Lav bøje sig for den hele Række af kgl. Anordninger og Plakater, der søgte at lette Adgangen til at blive Mester. Det kunde ikke nytte at stampe imod, selv om man ikke altid vat tilfreds med de Paabud, den høje Øvrighed gav. Et Par Exempler ville vise dette. Engang havde saaledes samtlige Mestre kas- seret et Mesterstykke, men den Paagjældende blev alligevel Mester, idet han fik sit Mesterstykke «af Høy og Velædle-

30

Magistraten paa Raadhuset approberet, endskjøndt samme var imod Laugets Villie, for det var saa slet gjort». En anden Gang var det en af de af Lavsmestrene saa ilde sete Frimestre, der blev tvungen igjennem. Han hed Chr. Ras­ mussen og havde «tjent Kongen i Krigsstanden«, hvorfor han havde faaet Tilladelse til^,t nedsætte sig som Frimester. Det var allerede i 1 760 han ønskede at blive optaget i Lavet, og da han meldte sig for at gjøre Mesterstykke, maatte Lavet slaa en Streg baade over, at han ikke havde rejst, og over Mestersvendeaaret. Saadanne Lettelser blev efterhaanden til den faste Regel. Paa andre Punkter var det Lavet selv, der viste sig imødekommende. I en Skrivelse af 2den Juli 1749 søgte — og fik det — Tilladelse af Magistraten til, at den Ottoman, som da udførtes som Mesterstykke, blev ombyttet med «en moderne og zirlig Lehne-Stol». Moti­ veringen var, at Ottomanen «paa nærværende Tid er gaaet af Moden og følgelig ikke afsættelig for den unge Mester«. Lavets Protokol og Papirer kaste saaledes gjennem de enkelte Tilfælde Lys ind over den Kamp, som Stole­ magerlavet i Lighed med de andre Lav maatte føre mod den voxende Tilbøjelighed til — hvad det selv kaldte — at ,«løsne de Baand, som d e ' fremfarne danske Konger, enige med deres Undersaatter om det Almindeliges For­ bedring, have sammenknyttet Haandværksstanden med«. Men ogsaa en anden Side af Lavets Livshistorie, der har været af væsentlig Betydning under dets Bestaaen, kommer gjennem de enkelte Tilfælde tilsyne i Lavets Papirer. En stor Del af Protokollens Meddelelser angaa de ved Lavet idømte Mulkter. Saadanne blev idømte for Forseelser af

3i meget forskjellig Art, og nedenfor skal der fortælles om de Mulkter, som Krænkelsen af Lavets Vedtægter og For­ skrifter medførte. Men en særlig Art af Bøder blev ind­ betalte til Lavets Kasse af Udenforstaaende, der havde gjort Indgreb i dets Rettigheder. Derved belyses da den Kamp, som Lavet havde maattet føre, allerede forinden det som selvstændig blev udskilt af Drejerlavet, og som fort­ sattes gjennem hele dets Tilværelse lige til dets Omdannelse i 1862, snart med større, snart med mindre Eftertryk. Netop for Stolemagerlavets Vedkommende var denne Kamp saa meget mere omfattende, som Grænserne for dets Virk­ somhed saa let lod sig overskride af beslægtede Fag. Klagerne over Indgreb i Lavets Rettigheder ere saa gamle som Lavet selv. Allerede i 1746 klager Lavet til Kongen over den «saa gandske høy-anseelig Fornærmelse og Indpas», der gjøres det særlig af Marskandiserne, og i et Reskript dateret Hirschholm den 12te Mai 1746 resol­ verer Kongen da, at naar Marskandiserne gribes heri, skulle Varerne konfiskeres til Fordel for Lavet, og der skal be­ tales hver Gang en Bøde af 20 Rdl. til lige Deling mellem Politikassen, Lavet og Børnehuset paa Kristianshavn. Nogen stor Forbedring medførte dette dog næppe, og henimod Aarhundredets Slutning giver Lavet atter en udførlig Frem­ stilling af den Konkurrence, hvorunder det lider. Anled­ ningen til denne sidste Klage var en Forespørgsel fra den store Kommission, som i 1794 blev nedsat tU Under­ søgelsen af Lavenes Forhold, og Stolemagerlavet benyttede sig da af Lejligheden til at udtale sig om de Forhold, der trykkede det. Det mindede først om, hvorledes de «allernaadigst

3 2 forundte Laugsartikler» havde givet det «eene Ret til at ernære sig af Stolemagerprofessionen her i Staden, enhver anden derfra udelukket og fremmed Stolemageres Arbeids Indførelse aldeles forbuden«. «Man burde troe, at disse Anordninger med saamegen mere Billighed kunde over­ holdes, da det, som os derved bevilges, aleene bestaaer i Ret til at søge vores Ophold ved at forfærdige een eeneste Meubelart, nemlig Stole«. Men saaledes var det ikke. Først klages der da over, at «alle Militære ere berettigede til at fuske paa Professionen og især Holmens Tømmer- mænd profitere deraf«. Da disse underholdes af Staten, ikke svare Skat og kunne kjøbe Træet for en ringe Pris, kunne de sælge deres «Fuskeri« for en Bagatel. Dernæst var der det borgerlige Artilleri, hvis Medlemmer ogsaa kunde underbyde Stolemagerne, idet Skatterne vare mindre, og de ikke havde Svende og Drenge, som de skulde lønne og underholde selv paa de Tider, hvor der ikke fandtes Arbbjde. Endvidere var der Drejerne og Snedkerne, som ogsaa gjorde Indgreb i Stolemagernes Rettighed. Med Bitterhed vender Klagen sig navnlig mod de Sidste og be­ brejder dem, at de «nu i de senere Tider i Almindelighed have tiltaget sig den Frihed at forfærdige den Post, som Stoelemagerne aleene efter de Kongelige Anordninger ere berettigede til«. Men stærkest klages der dog over Mar­ skandiserne, der vare saa mange Lavs fælles Fjender, fordi der var forundt dem saadanne Friheder, som «snart vil gjøre disse uden at behøve at lære nogenting til Enevolds- Herrer over de fleste Haandværker her i Staden«. Og denne Klage motiveres nærmere ved følgende Udtalelse: «Hvor let kan de ikke formaa en fattig Mester ved at

33 lindre hans og hans Families Hunger ei aleene til at gjøre dem noget Arbeide for ringe .Priis, men endog at vedkiende sig alt, hvad de handle med af hans Profession, om det endog var gjort af uberettigede Fuskere». Lavet lod det dog ikke blive ved Klager alene. Det søgte at værge sig paa bedste Maade mod sine Fjender, hvorpaa dets Protokol og Papirer frembyde en Række af Exempler. I 1749 blev en Drejer ved Holmen overbevist om ikke at have holdt sig den de Militære givne Tilladelse til at arbejde for deres Officerer og andre Militære efter rettelig, idet han ogsaa havde forfærdiget «Ryslæders Stoele» til Andre. Han blev derfor idømt en Bøde af 20 Rdl. eller i Mangel af Betaling «8i Slag af de smaae Tampe». I 175 1 blev Madtz Larsen Strøegaard overbevist om at have holdt Fuskere, «som _ud imod Laugsarticulerne er ganske stridig og dets Mestre til prejudice», og da Strøe­ gaard ovenikjøbet skjældte den Mester ud, der formentlig havde angivet ham, blev han idømt en Bøde af 3 Rdl. Eri Svend, der paa en Rejse havde taget Arbejde hos Mestre udenfor Lavet, blev herfor idømt en Mulkt af 1 Rdl. I Marts 1774 klagede Oldermanden Chr. Bischoff over en Stole­ magersvend, der fuskede Lavet i Næringen ved Hjælp af; en Musqueteer, som havde lært Professionen i Norge, og den omtalte Stolemagersvend blev i den Anledning idømt en Bøde af 4 Rdl. Et ualmindeligt Omfang havde den Sag, som Oldermanden Hans Høyer i 1766 anlagde mod «Tugtmester» Jacob Nebbe og Matrosen Johan Christian Jansen, der ogsaa havde gjort Indgreb i Lavets Rettig­ heder, og som det først efter en langvarig Procedure lyk­ kedes at faa’ dømte herfor. Efterhaanden som Tiden gik, 3

34 tiltog Sagerne mod de Personer, som fuskede i Lavets Rettigheder og gjorde dette Prejudice. Ikke mindst frem­ gaar dette af de Udgifter, som Lavets Optræden herimod foraarsagede. Klagerne gav Lavsskriveren forøget Arbejde, men det kan dog ikke siges at være ubilligt, naar han «for 5 Klager at skrive» beregner sig i Rdl. Han synes ogsaa at have ladet prutte med sig, thi imedens han i 1773 indgiver en Regning for sin. Umage i et saadant An­ liggende paa 6 Rdl., kvitterer han senere for 4 Rdl. I 1788 findes der en Udgiftspost, som lyder paa «et Aver­ tissement i Avisen angd. Fuskere, som fornærmede Lavet i dets Rettighed: 1 Rdl.». Og jævnlig faa Politibetjente Betaling for deres Assistance; for «at jage efter Fuskere« faae de saaledes engang 1 Rdl. 2 Mk., og i 1798 betales der for «Jagning» 3 Rdl. 3 Mk. 8 Sk. Ogsaa mod udenlandsk Konkurrence maatte Lavet værge sig. Vel havde man søgt ved Toldbestemmelser at værne Lavet mod denne, men det hjalp ikke altid. I 1732 sattes Tolden til 20 pCt. af Værdien af alt indført Snedker- og Stolemagerarbejde, og under 12te Maj 1746 opnaaede Stolemagerne endog, at Indførselen af fremmed Stolemager­ arbejde blev fuldstændig forbudt. Forbudet stod endog forholdsvis længe ved Magt, thi først i 1762 ophævedes det, og der indførtes da en Told af 24 pCt. for fremmede Snedker- og Stolemagerarbejder. I Længden vare de to Fag dog ikke fornøjede hermed, og i 1776 androg de i Forening om, at Indførselen af fremmed Snedker- og Stole­ magerarbejde maatte blive fuldstændig forbudt, et Andra­ gende, som Kjøbenhavns Magistrat anbefalede. Der har sikkert været en særlig Grund til dette An

35 dragende, nemlig den netop her i Landet herskende Smag for engelske Møbler, der fandt sit Udtryk dels i Ind­ forskrivningen af Snedkere fra England, dels i Indførselen — og Indsmuglingen — af engelske Møbler. Snedker- og ♦ Stolemagerlavene havde i den Anledning allerede sluttet sig sammen i 1775 og havde ladet tage Syn og Besigti­ gelsesforretning over en Samling engelske Møbler, som fandtes i Peter Applebyes Pakhus paa Kristianshavn, og hvert af Lavene indgav derpaa sin særskilte Klage derover til Kongen. Resultatet heraf havde «den gode Virkning, at ikke aleene de allerede paa Kristianshavn til Udsalg indlagde, men at endog en heel Ladning, som under Sagen var hidkommen og maatte saalænge ligge paa Toldboden, maatte efter Allernaadigst Resolution af Rentekammeret foranstaltes at føres tilbage herfra og ud af Landet». Og dog var der Tilfælde, hvor selv den kgl. Villie gik Snedkere og Stolemagere imod. Dette var saaledes Til­ fældet overfor den danske Snedker Peder R ing , der efter 27 Aars Ophold i England vendte tilbage hertil. Under 25de December 1797 fik han Bevilling til «i Betragtning af hans beviste Duelighed som Møbelarbeider at maatte indtages i Snedkerlavet», og senere fik han ogsaa Bevilling til foruden egentlig Snedkerarbejde at maatte forfærdige «saavel alle Slags Møbler af Træ som alt andet Træarbejde, der til et Huses Dekoration og til dets Beboeres Bekvemme­ lighed kan udkræves». Han blev saaledes paatvungen baade Snedker- og Stolemagerlavet. Mulkterne have viist os Vejen til Oplysning om den Kamp, som Lavet allerede paa dette Tidspunkt maatte føre 3 *

36 mod sine Konkurrenter. Andre Arter af Mulkter belyse — som alt berørt — Forholdene indenfor Lavet selv. Det hørte vel nok til de sjeldnere forekommende Til­ fælde, at en Mester i 1753 maatte betale Mulkt, fordi han havde «tugtet og afstraffet« en Læredreng, tiltrods for, at Drengen havde gjort sig skyldig i «Udyd og Skarnvuren- hed». Men ellers idømtes denne Art af Mulkter nærmest for Forseelser mod Lavets Vedtægter. En Mester fik saa­ ledes en Mulkt paa 2 Rdl. for «ubillig Tale og Opførsel« mod Oldermanden. En anden maatte i 1753 betale 1 Rdl. «for sin utilbørelig, ja uesømmelig Forhold og Opførsel udi holdte Laugs-Samling«. En forhenværende Oldermand maatte engang betale 4 Mk., «fordi han opstoed fra Lauget og gik bort«, hvilket havde tilfølge, at der Intet blev ud­ rettet i Mødet. Og endelig gav Uordener og Spektakler ved Mesterprøvernes Aflæggelse ogsaa Anledning til Idøm­ melsen af forskellige Mulkter. Selv den strænge Oldermand Tkeodorus Adler undgik ikke sin Skæbne. Ogsaa han maatte engang betale en Mulkt af 4 Mk., fordi han ikke havde ført det befalede Tilsyn ved et Mesterstykkes Ud­ førelse. ' I den her omtalte Periode af Lavets Liv førte det i det Hele en tarvelig Tilværelse. Hverken Indtægter eller Udgifter vare synderlig store. Regnskaberne ere kun lidet specificerede, men et Skjøn kan man dog danne sig. Ind­ tægterne bestod i Tide- eller Kvartalspengene, i Indskriv­ ningspenge af Personer, der vilde gjøre Mesterstykke, i Bidrag af udenbyes Mestre, samt i Mulkterne. Udgifterne vare af en mere sammensat Natur. Der var de stadig til