DeDanskeForsvarsbrødreKjøbenhavn_1879-1904

51

Ansigt til An sigt med » L a n d so ld a te n «, »den dan ske Je n s« , hvem P ro ­ fesso r B issen med sin M esterhaand h a r givet et saa sm uk t Ud tryk. Det v a r denne Land so ld a t, som hin 6 te Ju li for 54 A ar siden, under sine dygtige Fø rere, rykk ed e ud a f denne B y i »Natten k lam og ko ld«, for at b ryde den Je rn rin g , som F jend en havde lagt om F red eric ia , og det tør siges, at denne Kam p , gan ske u fortalt de mange andre store S lag, som den dan ske So ldat med Hæder h a r kæmpet i, altid v il staa for E fterverdenen som et a f de stolteste M inder i vort L an d s Historie. L an d so ld a ten : den sejge Jy d e , den forsigtige F yn b o og den vim se Sjæ llænder, der under sine store Fø rere, B iilow og R ye, afg jo rde F red ericia -S laget, v a r væ sen tlig den jæ vn e Bondem and som havde faaet en lang og stræng Uddannelse i »Malicen«, og som man den Gang saa ned paa, men v a r L and so ld aten ble ven ringeagtet f ø r Krigen , saa fik det dan ske F o lk ved d e n n e Ø jnene op for alle de h erlige Egen sk ab e r, som bo i den dan ske Je n s , M o d , U d h o ld e n h e d , D i s c i p l i n og hvad der i K rig er det vigtigste: T i l l i d t il s in e F ø r e r e . Gid at Land so ldaten til evige T id e r m aa staa her i F red ericia p aa d a n s k Grund, og g id at den A a n d , som boede i denne Je n s, altid m aa bo i det danske F o lk , og g id at Land e t v il sørge for, at den dan ske Je n s , som sk al fo rsv are vo rt lille, d y reb are L an d og værge om vore stolte M inder, altid i V aaben og Ud ru stn ing m aa staa jæ v n ­ b y rd ig med vo r Modstander. E t Leve for Land so ldaten !« Ved G eneralfo rsam lingen i 19 0 3 gaves B evillin g til Udgivelse af næ rvæ rende Sk rift og til A fh o ld else a f Ju b ilæ um sfe sten 29de Ja n u a r 1904. A rrangem en tet a f denne h ar optaget B estyrelsen i de sidste M aaneder a f de 25 A ar, og paa væ rd ig og højtidelig V is v il Festen b live fejret, og F orsvarsbrødrene v il ved denne sam stemm e med Chri­ stopher B oecks Kan tate, h vo ri det hedd er:

— J a , ogsaa vi h ar nu naaet et Maal og sam les tæt om de gam le M inder.

V i sender en Stund vo rt B lik tilbage og m indes med T a k den henrundne T id , og, ru sted ’ til L ivets b rydsomm e Strid,

v i se med F o rtrø stn ing mod komm ende Dage. Og komm er der K am p som en flamm ende B rand , der truer at svide vo rt straagu le Tag, da sk al vi staa fast under Fæd ren es F la g

og synge paa K am pen s alvo rlige D ag: »Med Gud fo r D rot og fo r F æ d re la n d /«