545386046

Gennemlæser man nu de to her nævnte Dokumenter, vil man finde, at de i Hovedsagen stemme med Indholdet af de andre kendte Lavsskraaer fra samme Periode. I en Henseende have de dog et karakteristisk Særpræg, nemlig den stærke Betoning af Fællesskabet. Supplerer man yderligere Indholdet af disse to Aktstykker med hvad der erfares gennem de under III—V trykte »Vedtægter« vil det ses, at der har været levnet den enkelte Slagter saare liden Selvstændighed. Hverken ved Køb, Salg eller Slagtning kan han handle paa egen Haand, men kun i Fællesskab med Lavsbrødrene eller efter udtrykkeligt Paalæg fra Oldermanden. En Følge heraf er ogsaa den stærke Fremhæven af det forkastelige i, at den enkelte Lavsbroder gør sig skyldig i »Forkøb« til Skade for sine Lavsfæller. I ingen af de andre kendte Lavsartikler kommer endvidere den særlige middelalderlige Lavstendens: at holde alle Brødre paa samme økonomiske Niveau, saa stærkt frem. Den giver sig ikke blot tilkende i det for alle Lav kendte Paabud om at holde fælles Priser, men ogsaa ved Paabud som, at ingen maa have mere end et Udsalgsvindue, at ingen maa hænge mere Kød frem som Skilt end den anden o. s. v. Disse Paalæg maa dog ikke opfattes alene som et Udslag af en inden for Lavet raadende stærk Lighedssans. En saadan fulgte ganske vist af de nævnte Regler og er endnu den Dag i Dag bevaret indenfor Lavet, hvor den giver sig tilkende ved et smukt og aldrig bristende Sammenhold og Kammeratskab. Men Hovedgrunden til, at Ligheden kunde bevares i Aarhundreder indenfor Lavet, maa søges i Øvrig­ hedens Bestræbelser efter at sikkre Forbrugerne en rigelig og god Forsyning med Kød. Hensynet hertil fordrede Regler — fælles for alle Slagtere — som nødvendigvis maatte medføre en, indenfor andre Lav ukendt, Ensartethed i økonomisk Henseende. Øvrighedens Bestræbelser gik særlig ud paa Kontrol af Kødets Godhed, paa Fastsættelsen af Taxter og især paa Oprettelsen af faste Udsalgssteder (Slagterboder). De ældste Slagterboder laa i Tyskemannegade (nuværende Vittimel- skaft). Herfra flyttes de i Midten af det 15de Aarhundrede til Bjørnes^ brogade, hvis Navn siden da blev til Kødmangergade; fordrejet til den nuværende Benævnelse Købmagergade. Ogsaa Oprettelsen af et Slagtehus gaar temmelig langt tilbage i Tiden. 1583 blev et saadant opført paa Christoffer Valkendorffs Be­ faling udenfor Vesterport, »paa det at den megen Urenlighed kunde blive uden Byen, baade paa Gaderne og i Rendestenene, som er stort fornødent og nøtteligt«. Allerede 1577 havde Frederik II paabudt, at al Slagtning skulde ske udenfor Byen, men Paabudet blev ikke efter­ kommet, og trods senere Gentagelser, vedblev man til langt ned mod- vor Tid at have Slagterier indenfor Voldene. Saadanne og flere andre kongelige Forordninger viser imidlertid den stigende Kongemagts stadig voxende Lyst til at tage sig af Nærings­ livet og virke regulerende paa de hidtil i de forskellige Byer under for­ skellige Kaar existerende Lav. 8