545386046

Ganske vist naaede Kongemagten ikke ret langt i sine Bestræbelser. End ikke Christian IV, hvis Magt dog var betydelig større end de fore- gaaende Kongers, naaede noget Resultat. Hans 1613 udstedte Forord­ ning om Lavenes Ophævelse maatte tages tilbage 1621. I de 1622 og følgende Aar udstedte Lavsartikler skabtes vel et for alle Haandværk ensartet Grundlag, men det respekteredes ikke, og de allerfleste Lav vedblev at gaa i de gamle Spor, det vil sige at gøre og lade som de selv vilde. Hvilken Indflydelse de nye Artikler, Slagterlavet fik den 31te Ok­ tober 1623 (Nr. VI), har haft paa dets Udvikling, savner vi Kundskab

■

;— < y >

,W-

* * * * * i

j a r

2. L aden

om. Sandsynligvis har man kun rettet sig efter dem, for saa vidt som det har passet Lavet. Det er først med Enevældens Opkomst og med de nye Lavsartikler af 1683 (Nr. VII), at Lavet høier sig under Regerings­ magten og for de ensartede Bestemmelser, der nu kom til at gælde for alle Lav lige til Næringsloven af 1857 bævede Lavstvangen. Om Livet indenfor Lavet ved de aarlige Stevner lærer de aftrykte Artikler os forholdsvis lidt. At der imidlertid, i Lighed med hvad der har været Tilfældet i de andre Lav, er bleven spist og drukken svar- ligen, kan anses for givet. Paabudet i Skraaen af 1623 om at Sammen­ komsterne skulde være paa fastende Stevne er ganske sikkert ikke bleven overholdt. Lavets Forfatning var ganske som de andre Lavs. I Spidsen stod en Oldermand, der i Reglen fungerede tre Aar, undertiden længere. 9