545386046

tragtet. Vi finder i hvert Fald flere Gange noteret om ny indtrædende Medlemmer, at de gav extra to Daler for at blive fri for at være Degn. Tilsidst nævnes Lavsskriveren. Hans Bestilling var at udføre alle Lavets skriftlige Arbejder, og at det har været nødvendigt at bolde en skrift­

kyndig Mand til Hjælp, vil man ind­ rømme, naar man ser de under Fig. 5 afbildede Underskrifter fra den gamle Lavsprotokol. Optagelsen i Lavet synes at have været forbunden med færre Vanskelig­ heder end indenfor mange andre Lav. Naar de vedtagne Igangspenge vare betalte og den i Skraaen forlangte »Kost« givet og den nye Broder ellers var af ægte og ærlig Herkomst, var der intet i Vejen. Forinden Optagelsen maatte den nye Lavsbroder dog drikke af Velkomsten og sværge ved sin Sjæls Salighed og Helgens Ed med oprakte Fingre at være Lavet tro og huld, al være Bisidder, Oldermand og menige Lavsbrødre hørig og lydig og ellers »gøre det Skel, ban vil hente og have, baade indenbys og udenbys«. Mærkværdig nok nævnes der i Slagterlavets forskellige Artikler ikke noget om en Mesterprøve som Betin­ gelse for Optagelse i Lavet. Ikke desto mindre har en saadan været fordret. Den bestod i at vurdere, hvor meget et Kreatur vejede og derefter omtrentlig angive dets Værdi. Et andet Forhold, som Artiklerne tie om, er den lavere Rangklasse, hvori Svineslagterne stod. Oprindelig synes de slet ikke at have været i Lav med Oxeslagterne, der aabenbart ud fra en, rimeligvis fra Tyskland indført, »ziinf- tig« Betragtning, ansaa dem som mindre »ærlige«. I

Slutningen af det 18de Aarhundrede synes denne særlige Oxe- slagter-Stolthed dog at have været i Færd med at forsvinde. Thi da Mester Johan Dein, som var Svineslagter, i Aaret 1797 vælges til Older­ mand tilføres der udtrykkeligt Protokollen, at der herefter aldrig skulde være nogen Forskel paa en Oxe- og en Svineslagter, »men i Fald nogle gamle Vedtægter eller Meninger skulle finde Sted, da skulle samme nu 11