545386046

fundet Sted indenfor de andre Lav, er bleven bevaret ned til vore Dage. Endnu rykker Slagtersvendene op i Procession med Faner og Musik, naar Mestrene holder deres aarlige Generalforsamling, for med Oldgesellen som Tolk, at bringe Lavet sin Hyldest. Hvad Slagtersvendene forøvrigt angaar, synes deres Rygte ikke altid at have været det bedste. I Skraaen af 1623 paalægges det saa- ledes Mestrene »at vænne deres Folk til Kirkegang og til Ophold fra Drukkenskab, Letfærdigheds Ord og Tale, som oftest desværre iblandt dennem sker, Gud til Fortørnelse og Menigheden til Forargelse«. Ret hyppige var ogsaa Klager over, at Slagtersvendene ikke altid vare saa fredsommelige mod deres Medmennesker, som de burde være. Det frem­ trædende Træk hos dem synes dog at have været Godmodighed parret med en vis frejdig Selvtillid. Og indrømmes maa det, at en Fortids Slagtersvend, naar han kom i Pudsen, Fløjlstrøje med Sølvknapper og lange, blankt børstede Støvler, var en Svend helt igennem, der ikke stak op for nogen. At de legemlige Kræfter dog maaske nok ere bievne noget for stærkt anvendte, synes at fremgaa af den Omstændighed, at de gamle Svende havde Lov til at give enhver i Svendelavet til Optagelse anmeldt Ungsvend en Dragt Prygl som Udtryk for, hvad han muligvis kunde have haft at udsætte paa ham, medens han var Dreng. Ganske vist havde den unge Svend Lov til at forsvare sig, men som Regel slap han dog ikke gennem Skærsilden med hele Klæder eller uskadt Skind. Denne mindre tiltalende Ceremoni kunde den unge Svend kun slippe for, hvis en af de ældre Svende caverede for ham med Formlen: »Ham rører I ikke«. Store Begivenheder synes ikke at have fundet Sted indenfor Slagter­ lavet. Mest betegnende er Forholdet til Øvrigheden. Som Regel har dette været overmaade venligt, hvad der bl. a. giver sig Udslag i Kød­ foræringer til Borgmestre og Raad. Til andre Tider har der været slemme Kurrer paa Traaden, især naar Landslagterne og Frederiksberg og Valby Kærlingene, som de haanligt nævnes, bleve altfor begunstijgede, eller naar Magistraten, efter Slagternes Mening, satte Kødtaxterne ftrf lavt og var altfor streng med deres Overholdelse. Overfor Kongemagten har Slagterlavet altid optraadt yderst loyalt, hvad der gentagne Gange har givet sig smukke Udslag, som naar Lavet 1794 efter Christiansborg Slots Brand skænker 356 Rdlr. til dets Gen­ opførelse. Til Slutning anføres følgende Liste over de vigtigste Tildragelser i Slagterlavets Historie. 1443 f. Christoffer af Bayern stadfæster den gamle Rettighed for de- Borgere, der om Høsten ere Kødmangere paa Dragør. Ingen andre end dem, der ere Kødmangere i Kødmangerboder, maa falbyde flaaet Kød eller holde Slagtere. Der maa kun være 25 Kødmangerboder. '

1451

Christian I8 Privilegier for Kødmangerne i Kjøbenhavn. 14