ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

ANTIK E MYNTER.

230

1776-79. Den libyske Dionysos’s Hoved,, uskiægget, med Væd- derhorn og Diadem, O fy. KYPA Silphion. Med folg. Mær­ ker: paa Nr 1777 et Overflødighedshorn, Nr 1778 ^ og en Stierne, Nr 1779 li51 (og en Slange). Dr.

1780. Apollos Hoved med Laurbærkrands.

S. Indskr.

Æ. 3.

En Cithar.

1781. En fri Hest, lobende; ovenover en Stierne. $\ Et Hiul, seet halvt fra Siden.3) Med Navnet NIKflN(02). Perle- rand. Æ. 4. 1782. Zeus Ammons Hoved, med Baand om Haaret. IjC. KYPA Et Palmetræ; ved Foden Silphion -Planten. (Ved Siden en Krabbe). Æ. 3.

K0IN(0)N Silphion. Æ. 6. ^

1783. S. Hoved.

af den storste Vigtighed som I’odemiddel for Mennesker og Qvæg og ved sin Anvendelse i Lægekunsten, hvorfor den ansaaes som Cyrenes Rigdomskilde og begiærligt scigtes af Grækerne og Romerne; under det romerske Herredomme blev den sieldnere og efterhaanden næsten ud- roddet. Som Cyrenes Emblem omtales dens Anbringelse paa de cyre- næiske Mynter ogsaa af de gamle Forf. See Thrige a. St. § 82. 1 Dionysos ansaaes hos Libyerne for en Son af Ammon og blev ligesom denne afbildet med Vædderhorn. Diodor. III, 72. 2 Apollo, de doriske Staters Hovedguddom, æredes som Stifter C-lQXV- i Cyrene, der var anlagt ifolge det delphiske Orakels Anvirsning af de fra Oen Thera udvandrede Nybyggere; den af disse under Navnet den Karneiske dyrkede Apollo oploges i Cyrene. See Thrige a. St. § 76. 3 Cyrenæerne vare lige bekiendte for deies Færdighed i VeddckiSrsel, idet de ofie vandt Prisen ved de slore græske Lege, og for den Anvendelse, de giorde af Vogne i Krigen. See Thrige a. St. § 90, p. 344-47. 4 Denne ifolge Indsriflen af de cyrenæiskc Stæder i Fællesskab slagne Mynt er fra Ptolemæerncs Periode, da der ere fundne flere prægede over Ptole­ mæos I’s Mynter.