ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

9

GRÆSKE FOLK. A.

ler blev lidligt formindsket saaledes navnligen i Korinth, hvorved efterhaanden en egen, den kor in thi ske Myntfod op- stod, efter hvilken Didrachmen kun var 9 æginæiske Oboler; denne blev forplantet til flere af de korinthiske Colonier2), men vedligeholdt sig ikke i Korinth selv. Den eubæi ske Mynlfod, ogsaa af asiatisk Oprindelse og den giældende i Athen fOr So­ lons Tid, forholdt sig lil den æginæiske som 5 til 6 , saa at altsaa den eubæiske Drachme udgiorde 5 æginæiske Oboler. Denne Mynlfod udbredtes fra Eubæa til de chalcidiske Colonier paa Sicilien, men maatte snart vige for den attiske3). Den atti ske Myntfod blev indfort af Solon ved en Reduction af den eubæiske, hvorved den kom til at forholde sig til den æginæiske som 3 til 5, saa at altsaa 10 attiske Oboler svarede til den æginæiske Drachme. Denne Myntfod blev ved Athens Overvægt allerede i denne Periode optaget i Korinth4), men blev især ved Udvandring og Handel almindeligt udbredt paa Sicilien5). I Stor- G rækenl and herskede en eiendommelig, fra de fore- gaaende forskiellig Myntforfatning, efter hvilken det sædvan- lige Pengestykke var en svær Drachme, der oversteg den ægi­ næiske i Vægt og nærmede sig til den attiske Didrachme.6) I de asi ati ske Colonistæder findes stor Usikkerhed i Henseende lil Myntfoden, idel snart den persiske (af Liighed med den æginæiske og af samme babylonske Oprindelse som denne) ved Persernes der udbredte Herredomme synes at have været den

1 Mynterne af den æginæiske Fod, især de storre Stykker, ere i Alminde­ lighed ikke ubetydeligt under den normafe Vægtj undertiden synes de at være beskaarne for mere at ligne den eubæiske eller korinthiske Stater,

f. Ex. nogle af Skildpadde-Mynterne Nr 1 f. - Saaledes Korcyra og Dyrrhachion, Nr 82-86. 3 Jvfr Himera Nr 256 Anm.

4 Hvorfra den igien gik over i nogle af dens Colonier, f. Ex. LeukasNr75. s Ogsaa til enkelte Stæder i Storgrækenland, f. Ex. Rhegion Nr 168 f. G En na/flcc , dog forskielligt udmyntet i de forskiellige Stæder, see Bæckh a. St. XX .