ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

338

ANTIKE MYNTER.

13. Minervas Hoved med korinthisk Hielm.

S. Indskr.

En Hane med en Stierne bagved. 0 Æ. 3.

CALES.2)

14. Minervas Hoved med en corinthisk Hielm, hvis Side er prydet med en Slange. Bagved en Vinge som Mærke. CAUENO Victoria paa en Biga. Hun holder i h. Haand en Styrestav (stimulus) ud over de galopperende Heste. Dr. 15. En lign. Minervas Hielm er uden Slangen; bagved en Kolle som Mærke. 16-18. CAUENO Apollos Hoved med Laurbærkrands. $*. S. Indskr. Tyren med Menneskehoved; ovenover en Stierne. Med fdlg. Mærker: paa Nr 16 bag Hovedet en Stierne, mellem Tyrens Been 2 C?); paa Nr 17 over Tyren en Stierne, mellem dens Been et utydeligt Bogstav; paa Nr 18 over Tyren en Lyre, mellem dens Been M* Æ. 4. 19. S. Indskr. og Typer. Bag Hovedet et Skiold. Tyren be- krandses af en Seirsgudinde. Æ . 4. b . 20-21. Minervas Hoved med korinthisk Hielm. CAUENO En Hane med en Stierne bagved. Æ. 4. 22. S. Typer, med Indskr. paa Adv. foran Hovedet, bag det A; paa fy. Maanens Tegn og a foran Hanen. Æ. 4.

TEANUM. 3>

IJC. TIANO En

23. Minervas Hoved med korinthisk Hielm.

Æ. 4.

Hane med en Stierne bagved.

1 Muligt Morgenens Stierne og en galende H ane, som Solgudens Symbol (see I B. Nr 986 A n m .), med mindre Hanen som det kamplystne Dyr (jvfr Paus. V I, 26) har Hensyn til Minerva. 2 I Campanien, rom. Coloni omtr. 331 f. Chr. (Liv. V III, 16). 3 Denne eampaniske Stad blev underkastet Rom paa samme Tid som Cales, men modtog ikke strax en romersk Coloni. De af dens Mynter, som ifolge Typerne ere samtidige med Nr 16-19 fra Cales, have oskisk