ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

13

GRÆSKE FOLK. A.

HELLAS.

ATHEN.

32. EtHiul (eller Laaget af den apollinske Trefod *>). fjlT. En uregelmæssig Fordybning. Ak. Att. Dr. b . 2> 33. S. Typ. 4 indslaaede Trekanter. Æ l . Ob. b . 34. S. Typ. I]C. En fiirkantet Fordybning. Æv. Ob. b . 35. Athenas Hoved, bedækt med en rund Hielm, der er for­ synet med en h£»i Kam. IjC. A O E* En Ugle med en Oli- venqvist bagved. I en fiirkantet Fordybning. Af meget raat Arbeide. Ak. Tetradr. n. 3> 36-41. S. Hoved, med en lign. Hielm, der paa Forsiden er prydet med Olivenblade, paa Bagstykket med en Blomslerzi- rat (eller en Akrostolion). AOE En staaende Ugle, bag hvilken en Olivenstængel med 2 Blade og et Bær, samt en Halvmaane 4). I en fiirkantet Fordybning. Æw. Tetradr. 1 Kvxkog [AccvTizog. Jvfr Brondsted Voy. en Grece I p. 118. Raoul Ro- clietle Mon. ined. Oresleide p. 210 Anm. 3. Et Iliul som Symbol paa Veddekidrsel, see Gela Nr 228. 2 Nr 32-34 henfores til forskiellige Steder, af Brondsted (Voy. en Grece I p. 118) til Bæotien, af P. Knigth (Mus. p. 13) til Phlius paa Pelopon­ nes , af Cousinery (Voy. dans la Maced. II p, 125) med meest Grund til Athen, idet Vægten stemmer hermed. Nr 32 veier nemlig 4.15Gram- mer, hvilket omtrent passer til den attiske Mynlfod, men ikke til den i nærværende Periode i det ovrige Hellas og paa Peloponnes herskende æginæiske. Nr 33 og 34, hvis Vægt er 0.° og O.55 Gr., blive da at ansec ansee for Oboler deraf. 8 Nr 35 folg., af hvilke især Nr 35 er af et meget oldtidsagtigt Præg, kunne ikke være ældre end det 6te Aarh., da ifolge flere Forf.s sam­ stemmende Beretninger de gængse attiske Solvmynter for Solons Tid vare Didrachmer af en hoiere Myntfod med en Tyr til Typ og istedetfor disse under Solon Teiradrachmer med en Ugles Billede indfortes. See Bæckhs Metrol. Unters. p. 121-22. Den atheniensiske Mynt kaldtes paa Grund af Jomfruen Athenas Billede xoqtj , paa Grund af Uglen ylav%. P o I I u t IX , 6, 74. Bæckh a. St. 4 Ang. Athena som Maane-Gudinde, jvfr Creuzers Symbolik II p. 717 og 731; O. Mulle- Minervæ Poliadis sacra p. 75.