ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

36

ANTIKE MYNTER.

tet ved et Baand og med Halssmykke.

fy\ En paa Spor

gaaende Hund (Flodguden Krimisos). Perlerand.

Att.

Æv.

Didr. o 250. S. Indskr. S. Hoved med en stor Orenring og Haaret indhyllet i en Sphendone. fy*. En staaende Hund; ovenover et Korn. Perlerand. Æv. Didr. 251. En lign. uden Kornet paa fy*. 252. S. Hoved med opbundet Baghaar. fy*. En staaende Hund; ovenover et Iliul. Æv. Ob. 253. EnHane.2) Perlerand. fy*. En indslaaet Quadrat, deelt i 8 Trekanter, af hvilke de 4 ophævede, med riflet Rand. Æv. Eub. Dr. 254. En Hane. fy*. En Hane, i en indslaaet Quadrat med dobbelt Rand. Æv. Eub. Dr. 255-56. HIMERA En Hane. fy\ En Krabbe. Æv. Att. Didr . 31 1 Typerne henvise til Sagnet om Segestas Oprindelse, at nemlig en flygtet Troianerinde Egesta avlede med Flodguden Krimisos, forvandlet til en Hund, Egestos, som blev Stadens Anlægger og gav den Navn efter Mo­ deren; det berettes, at der til Minde herom prægedes Mynter med en Hunds Billede. See Eckbel Doctr. n. v. I p. 234-35. Den til Stadnav­ net fiiiede Endelse er af uvis Betydning, jvfr Millingen Sylloge of anc. gr. coins p. 29. 2 Hanen var Himeras Symbol, enten som Dagens Forkynder med Allusion til Stadens Navn (idet Ct]tut()(c i den ældre Tid blev skrevet ‘iptqu'), eller som Asklepios’s Fugl paa Grund af de helbredende varme Bade, her fandtes (jvfr B. Nr 1431). See Eckbel Doctr. n. v. 1 p. 211-12. 3 Nr 253 og 254, af eubæisk Myntfod, ere formodentlig prægede for den agrigentinske Tyran Theros Tid (476 f. Chr.), Nr 255 og 256, af attisk Myntfod, medens Himera var under dennes Herredomme eller ikke længe efter, idet denne Myntfod var den i Agrigent giældende og Krabben denne Stads eiendommelige Symbol. See Bunbury i Num. Chron. VII p. 179 f. Af denne Forf. angives den ældre Myntfod urigtigt som æginæisk; Hi­ mera var en chalcidisk Coloni, og Vægten af ovennævnte Mynter: 5.85 og 4.6Gr. (hvilken sidste ringere Vægt dog synes at hidrore fra Metallets Forvitring), passer bedre til den lavere eubæiske Myntfod. HIMERA.