ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

II

Navn af de romer s ke Co l on i er , som indbefatter alle de Mynter med latinske Indskrifter, der ere slagne i de forskiellige Lande under Roms Herredomme uden at have det eiendommelige romerske Præg. De græske Mynter, som udgiore den væsentligste Deel af Samlingen, ere henforte til 3 Per ioder . Til Grændse imellem de 2 forste Perioder er Midten af det 5te Aarh. f. Chr. taget, som i den antike Kunsthistorie. Idet paa denne Tid den græske Kunst naaede sin fuldstændige Uddannelse og tillige Bogstavskriften under­ gik en betydelig Forandring, frembyde der sig for de til det fore- gaaende Tidsrum horende Mynter tvende Kiendetegn i Kunststilen og Skriften, hvormed andre Særegenheder enten ved Prægemaaden, Ty­ pen eller Myntfoden sædvanligt staae i Forbindelse; ogsaa blev der endnu ikkun anvendt Solv og Guld til Myntning. I den paafolgende Periode prægedes tillige Kobber, og Mynterne stemme i Henseende til Kunst, Technik og Skrift med den udviklede Culturs Tilstand. Det romerske Kaiserdomme danner i det græske Myntvæsen, ligesom i Historien, en ny Periode. Prægningen var da sædvanligt ind­ skrænket til Kobber, og Kaiserens Hoved og Navn anbragtes paa Myn­ tens Forside; hvor dette ikke var Tilfældet, afgive Præget eller Ind­ skriften Skielnemærker for denne Periode, der blive sikkrere ved Sammenligning med de Mynter, der indeholde Kaisernes Betegnelse. I hver af disse Perioder findes en geographisk|Orden. Til Udgangs­ punkt er det sydlige Grækenland valgt, som den græske Culturs tid­ ligste Sæde og Midtpunkt, navnligen Ægina og Argos, hvor Mynt- prægningen begyndte. Derfra er Retningen forst taget imod Nord og Vest, nemlig over Hellas til de nordgræske Lande og derpaa giennem det ægæiske og det joniske Havs Oer til Colonierne i Nedre- italien og paa Sicilien, paa Galliens og Spaniens Kyster; herefter er der gaaet imod Ost og Syd igiennem de græsk-asiatiske Lande til Africa. Ved Stædernes Ordning i de enkelte Lande er Hensynet til deres geographiske Beliggenhed, deres Vigtighed og indbyrdes Forbindelse foretrukket for den alphabetiske Folge, hvorved de Mynter, der ere nærmest beslægtede, ere holdte meest sammen i Beskrivelsen. Gu ld- og Solv-Mynterne ere efter deres Vægt betegnede med deres græske og romerske Navne, og ved de græske er Myntfoden tilfoiet, forsaavidt den lod sig angive; Vægten er tillige anfort, hvor den afviger fra den sædvanlige eller lader Tvivl om Rigtigheden af