GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Men — selvom det staar der, lidt lavt og fortrykt i det, mellem knejsende Nybygninger, som eneste Rest fra en maaske lOOOaarig Gades Bebyggelse — har det saa ikke alligevel sin Værdi for os, sin egen særlige Betydning for den nulevende Slægt! Rent bortset fra den ejendommelige Skønhed og gammeldags Stilfuld­ hed det kan bære til Skue, minder det os indtrængende om, at der har været Mennesker paa Bjerget før os, at vi maaske nok kan bygge højere og flottere end en københavnsk Borgermand fra tidligere Aarhundreder kunde gøre det, men at han ogsaa havde sine Fore­ stillinger om ret og rigtig Byggeskik, der fortjener Respekt. Det er maaske ganske sundt for os, i en for­ jaget og forceret Tid, en Gang imellem at give os Stunder til at tænke paa, at Tiden har Perspektiv — ogsaa bagud! Lad det gamle Hus staa, hvis det ellers endnu kan gøre Fyldest paa sin Maade i Nutidens Liv og Arbejde. Det er vel navnlig i de senere Aar, man ret har faaet Øje for Helheder. Det vil sige: har forstaaet Værdien af Sammenhæng i arkitektoniske Virkninger fra Byg­ ning til Bygning, spændende over et helt Arkitektur­ anlæg, en hel Gade, et helt Kvarter — ja! en hel By, større eller mindre. Men det maa atter her fremhæves, at Helheden i eminent Grad beror paa Bygningernes Maal og falder et ellers stilistisk isoleret gammelt Hus i Maal sammen med de omgivende Bygninger, da er der intet at gøre Ophævelser over, hvis Huset ellers er brugeligt. Hvem vil f. Ex. paastaa, at Borgmester Mathias Hansens Gaard paa Amagertorv falder ud af Helheden! Men forøvrigt — hvad der maaske af og til i Pro­ vinsbyer kan volde Vanskeligheder, at de gamle Huse her er relativt lave, sammenlignet med de moderne Huse, gælder ikke København. Her er saa godt som alle ældre Huse i den gamle By paa tre Etager eller 112

Made with