GamleKøbenhavnskeHuse (2)

keltheder eller for Personer, om hvem man ved, de har haft deres Gang d e r— ja maaske bygget Huset. Der er atter dem, der kan fanges ind af flere af disse forskellige Paavirkn inger, maaske endda af dem alle. E r der mon overhovedet nogen, der ikke — maaske kun ubevidst — opfatter gamle Huses Tale. A t ikke et­ hvert gammelt Hus taler lige indtrængende er en Sag for sig. Mange Mennesker kan ogsaa reagere vredt mod det socialt umoderne, der kan være over dem; det er en Kendsgerning, som at mange reagerer overdrevent mod­ villigt mod mange nye Huse, der bygges. Men eengang v ak t rigtig til L ive , kan Sans for Bygn inger — ogsaa Beboelseshuse af alle Slags — give os daglige Oplevelser af Værdi — muntre eller alvorlige Hilsner paa vor Vej gennem Gader, over Torve og Pladser — til Trods for al Risiko paa L iv og Lemmer midt i en Storbys Færdsel. Gamle B y e r — ja , København er gammel, selv om dette Begreb altid er relativt. Sammenlignet med mang­ foldige af Europas andre Storbyer fra Middelalderens fjærne Aarhundreder, ja helt fra Romertiden, er selv den ældste Del af København kun for en Yng ling — i al Fa ld kun for en B y i sin bedste Alder at regne. Hvor meget eller hvor lidt ældre end den berømmelige, men dunkle Absalonstid, »Havn« kan være — selv i Biskop Absalons Dage va r den dog først for A lvor ved at forme sig som Købstad , med Købstadskikke og Købstadsæd­ vaner og først 12 5 4 fik den sin første Stadsret. Selv i Middelalderens Slutning og inden Christianshavn og hele Partiet hinsides Gothersgade blev til, og inden de store Opfyldninger paa Slotsholmen og ved Stranden endnu havde fundet Sted, v a r den ikke nogen særlig stor B y . Gaa fra Højbro til Nørrevold og fra Raadhus- pladsen til Kongens N y to rv — og man har gennem-

1 0

Made with