GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Renaissancearkitekter, Brunnelleschi’ s og A lberti’ s T an ­ ker om en disciplineret Arkitektur naar hertil og be­ gynder at sætte deres Præg paa Københavns Gader. Først da er det, deres Synspunkter bliver anerkendt ogsaa paa vore Breddegrader. De bliver endogsaa gæl­ dende hele 18 . Aarhundrede igennem, og helt op til over Midten af 19 . Aarhundrede, som de eneste følgevær­ dige og rigtige. „Symm etri og Regu laritet“ i en B y g ­ nings Plan, dens hele Opbygning og i Facader bliver faststaaende Regel og Rettesnor for al agtværdig B y g ­ ningskunst i hele to Hundrede Aar. Før Barokken vandt Fodfæste, havde Ordensbegrebet i omkring hen­ ved 100 Aar kæmpet en hidsig Kamp med det fra Go­ tikken nedarvede opportunistiske Nyttebegreb — en Kamp , der har sat sig mer eller mindre tydelige Spor i Bygninger fra den „go tiske “ Renaissance, som man re t­ telig kunde kalde vor hjemlige Renaissance — Byg- ninger som Mathias Hansens Gaard og Mikkel Vibes Gaard. Det, der sætter Skæl mellem dem og deres Lige og den følgende tohundredaarige Periode og fremkalder et Brud, er da en ny Arkitekturopfattelse, der bunder i et helt andet Syn paa, hvad der er det egentlige i en­ hver Bygn ing og først og fremmest bestemmer dens Væsen: at Udformningen af Plan, Opbygning og F a ­ cader skal respektere Ordensbegrebet. Det dekorativt-ornamentale er jo til syvende og sidst kun, hvad der mer eller mindre prægnant giver Stuerne indvendig og Huset udvendig individuel K a rak te r og Stemning af den ene eller anden Art — mager eller fyldig, stræng eller rig, mørk eller lys. Der er al god Grund til at fastholde dette Forhold, fordi der altfor ofte drives Afguderi med de dekorative Stilarter, der i Virkeligheden er noget langt mere se­ kundært end Fo lk i Almindelighed tror. Man skal der­ for heller ikke tage dem altfor højtideligt. Det er ikke dem, der er afgørende. Det, der er det egentlige i en 32