GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Bygn ings Arkitektur — det primære — er selve A r ­ kitekturen i Bygningen. Men i K ra ft af Dekoration og Ornamentik udtrykkes ganske v ist de uendelig mange Nuancer, som Bygninger, der i og for sig er skabt ud fra samme arkitektoniske Grundopfattelse, kan bære til Skue og som gør den enkelte Bygn ing til et Individ indenfor Massen. Det er ogsaa klart, at den Maade, hvorpaa et Hus er smykket — og her tales særlig om det Yd re -— fanger Øjet stærkt. Navnlig naar Udsmykningen er særlig rig, bliver det let den, v i fortrinsvis hæfter os ved. Det er derfor ogsaa let forklarligt, at Ind trykket af et Hus’s dekorative Fremtræden for mange Menne­ sker bliver det alene bestemmende og der skal baade Viden og Opdragelse til at se bagved den tilfældige ydre Fremtræden og se det, der er Kærnen i Huset som saadant — det, der alleregentligst er Husets A r ­ kitektur ! E r det da nu engang saadan, at saagodtsom alt, hvad der er bygget i København — ogsaa almindelige B o r­ gerhuse — helt fra Barokkens første Tilsynekomst paa vore Gader og Torve, over Rococo og Klassicisme og lige til Empirens sidste Udløbere, i Virkeligheden er bievne til ud fra eet og samme Grundsynspunkt for arkitektonisk V irke: Ordensbegrebet — kommer selv­ sagt Forskellighederne fra Hus til Hus, fra Slægtled til Slægtled og fra Smagsretning til Smagsretning til at ligge i det dekorativt-ornamentale. Men Konsekven­ sen af denne Betragtning bliver da, at saavel Barok som Rococo, Klassicisme og Empire kun betegner ydre stilistiske Forskelligheder i Maaden, hvorpaa man smykker Bygninger, der ellers alle , fra Kælder til K v is t, er prægede af samme arkitektoniske Synsmaade og alle i deres Kærner formede ud fra K rav e t om „ S ym ­ metri og Regu laritet“ — selvom dette sidste ikke altid har kunnet gennemføres helt i mangt et almindeligt Borgerhus. 34