GamleKøbenhavnskeHuse (2)

forfinede korinthiske Stil i Hovedfacaden og paa den anden Side det faste og enkle i Vaabengavlen, hvis svære Guirlander og Overflødighedshorn kaskadeagtigt vælter ned mod Attikaens K an t, er et af de tidligste Spor i ¡København af den kommende Klassicisme, her endnu i Stilens begyndende, forsigtige Form. Den Fo r­ vandling, det gamle Jue lske Palæ har gennemgaaet, er mærkelig. En lidt nøgtern og tør Facade i hollandsk Barok har Jard in , en ny Tids Mand, omskabt til et forfinet, af klassisk Aand paavirket Dekorationsstykke. Modsætningen mellem Hoved- og Bredgadefacaden er overmaade lærerig — henved 100 Aars Smagsudvikling giver sig her tydelig til kende (S. 67). Hjørnebygninger gør sig altid k ra ftigt gældende. De kan ses i Forkortninger, de har Fylde og Dybde paa ganske anden Maade end Huse indbyggede i Gade­ linien. Gyldenløves og Niels Jue ls Palæer er saadanne Hjørnebygninger, endda særlig frit beliggende, ud mod aaben Plads. Men selv i en Gade skal en H jørnebyg­ ning mod Sidegade nok vide at hævde sig — og da navnlig, naar den gør sig bemærket ved Egenartethed i Arkitektur. Hvem kan færdes i Bredgade uden at standse ved det Moltkeske Palæ , atter en af de store Herskabsbygninger fra 17 . Aarhundredes senere Del (S. 89). Dette trefløjede Palæ blev bygget i Aarene omkring 1700 af Charlottenborgs Bygherre, Ulrik Frederik G y l­ denløve, da han havde solgt sit store Palæ paa Kongens N ytorv og trukket sig tilbage fra Verden for at leve som Privatmand . A t han har benyttet den dengang allestedsnærværende E rnst Brandenburger som A rk i­ tekt er nok muligt. Da Palæet stod færdigt, v a r det enklere i Indre og Yd re end nu. Det var i to Stokværk. Hovedfacaden mod Bredgade, med den allerede fra første Færd pila- sterdelte Midtrisalit, oplyser os om, at ogsaa dette 46