GamleKøbenhavnskeHuse (2)

at København nu i sin Priva tark itek tu r stod paa Højde med, hvad det mere fremskredne øvrige Europa ansaa for tidsmæssigt og stilfuldt — ogsaa boligkulturelt, i K ra ft af k lar Planordning og høje Værelser med rige­ ligt L y s gennem store Vinduer. A t ikke alle alminde­ lige Borgerhuse straks kunde følge med, end ikke de, der va r opførte af Grundmur, er rimeligt —- men som allerede sagt — Retningslinien for Udviklingen inden­ for den mere jævne borgerlige A rkitektur va r givet, ikke mindst af de store Palæer, og den blev ogsaa fulgt. Ordensbegrebet trænger efterhaanden sejrrigt frem i de almindelige Borgerhuses indre Ordning som i deres Facader. Men det er dog først efter den store og hær­ gende Brand 1728 , da store Dele af Hovedstaden blev lagt i Aske og maatte genopføres paany, den gennem­ gribende Revolution i almen Bo ligbyggeri synes at have fundet Sted. Mer eller mindre va r de Huse, der opførtes efter den frygtelige Katastro fe, præget af det Nye, og Æ ren herfor kan for en stor Del tilskrives Johan Cornelius Krieger, der va r saare virksom ved Københavns Genrejsning efter Branden. Ved sine Møn­ stertegninger til Borgerhuse bidrog han stærkt til at modernisere Byens Fysiognomi. Det v a r efter Branden 1728 højtideligt paabudt, at der kun maatte bygges i Grundmur; Bind ingsværks­ husenes Tid skulde være uigenkaldelig forbi. Da det kom til Stykke t, maatte man dog tillade mange B y g ­ herrer at bygge med Grundmur i Facaden og give dem Lov til at opføre Resten i Bindingsværk. Endnu staar en Del af de saakaldte „Ildebrandshuse“ og en af de bedste Repræsentanter for Arten er Nr. 36 i Walken- dorfsgade (S. 49). Karakteristisk for Ildebrandshusene og ogsaa for dette, er den glatte, regulært formede 50