GamleKøbenhavnskeHuse (2)

stærkt sammensatte Leddelinger med næsten gnidrede Profiler i alle Slags Indramninger af Portaler og Vin­ duer; af Ornamentet laver den bizarre og viltre Tingester — og overalt glæder den sig ved elegant svungne Liniers Gratie og en dreven plastisk Udtryks- maade, der svinger fra de fineste til de stærkeste Virke­ midler. Aldrig er Rococoen kedelig, altid overraskende ved „artige Inventioner“ og ofte viser den den mest forbløffende Despekt for traditionel dekorativ Kor­ rekthed. Den er Stilarternes „enfant terrible“ . Medens den ældre Barok havde foretrukken stærke Farver i Facaden, er Rococoen tilbøjelig til at arbejde med pudsede og graamalede Facader — diskret og enkelt. Rococoen krævede — for ret at udfolde sig — Sand­ sten til Beklædning af Husenes Ydre, men sligt havde selvfølgelig kun de færreste Raad til. Facader helt i Sandsten er da ogsaa saare sjældne. Man træffer dog enkelte paa sin Vej, og de ligger, saa godt som alle i den rigt bebyggede Frederiksstad, hvor det egentlig var ønsket, at der — saa tæt ved Havnen — skulde opstaa et Industrikvarter, men hvor det for en stor Del blev velhavende Borgere af alle Slags og Hof- og Embedsmænd, der slog sig ned. Det er nok her at minde om de fire store Palæer, fire af Landets rigeste Grever opførte omkring Amalienborg Plads. Det var ogsaa i dette Kvarter, Generalbygmester L. Thura 1757 op­ førte sin Privatbolig, Amaliegade Nr. 25, Mønsteret paa et fornemt Privathus (S. 87). Hvor er det ikke livligt og capriciøst, trods stræng Overholdelse af Ordenskravet og skønt Facaden nu staar graat i graat. Men de gullandske Sandstens graa- lige livedes i sin Tid svært op af poleret norsk Mar­ mor, der er anvendt i Enkeltheder eller til Indfatning af Porte og Vinduer. Facaden er komponeret, som man netop havde lært det i Midten af 18. Aarhundrede, 62