GamleKøbenhavnskeHuse (2)

med. Yinduesindramninger anvendtes med Maade — for at betone enten Midtfag eller Yderfag og det var endda ofte kun Hovedetagen, der kom til at nyde godt af dem. De ornamentale Friser eller lignende, man benytter, lader man som Regel diskret træde tilbage i Murfladen — i Modsætning til de tidligere Smags­ perioders plastisk fremtrædende Dekorationer af alle Slags. Et Bygningsled, man altid behandler med Inter­ esse, er Hovedgesimsen under Taget, der faar en kraftig Profilering og hyppigt dekoreres med Sparre­ hoveder (S. 37). Over den sluttes undertiden af med en Attika eller lav Trekantgavl over Midtfagene (S. 81). Porte og Døre er næsten altid rundbuede med Sprosse­ vinduer i Buefeltet (S. 128) og ligesaa karakteristiske er de Platter, baarne af doriske Knægte, der dækker over Døre og Kældernedgange (S. 99, 113). Sandt nok — der er mange af Stilens Bygninger, særlig fra dens ældre Periode og opførte af Jardins Elever, bl. a. af C. F. Harsdorff, hvor københavnske Privatbygninger, ikke mindst naar Bygherren var me­ get velhavende, kunde fremtræde paa rigere og fest­ ligere Maade (S. 33, 35, 53) med Pilastre eller Søjler foran de øvre Etagers Midtparti. Men i Almindelighed byggedes der med rolige Flader, hvor alene visse vand­ rette og lodrette Hovedretninger pointeredes ved De­ korationer af en eller anden Art. Saaledes byggede særlig den yngre Retning, Harsdorffs egne Elever og C. F. Hansens Samtidige. Baade i sin rigere og enklere Form er den køben­ havnske Klassicisme „en Stil, der er nem at arbejde med, fordi den ikke kræver Aandrighed og Fantasi for at finde paa nye Morsomheder, saaledes som Barokken; men paa den anden Side er det en meget svær Stil; alt kommer an paa at træffe de rigtige Proportioner for Bygningsdelene, og man kan ikke skjule Manglen paa Harmoni med Paahæng og Pynt“ (Fr. Schiøtt). 84