KøbenhavnSkitseGeneralplan

Afklaringen af planlægningens hovedlinier vil betyde, at den mere detaillerede planlægning kan få et sikrere udgangspunkt. Det må således forudsættes, at en del nye områder vil kunne fastlægges, enten efter bestemmelserne i byplanloven eller i byggelovens § 12, til bolig eller erhverv eller til offentlige formal. Man må endvidere stadig være opmærksom på, hvor der er brug for, og i hvilket omfang man kan skaffe areal til udvidelse eller nyanlæg af en lang række offentlige institutioner og anlæg. Dette arbejde ligger i naturlig fortsættelse af det hidtidige byplanarbejde. Magistratens 4. afdeling og stadsinge­ niørens direktorat har mere direkte kunnet arbejde med anlæg og udformning af parker og friarealer, med gadenettets plan­ lægning og med kloakanlæggene, men derudover har man - fordi byplanarbejdet administrativt er henlagt under stads­ ingeniøren - haft et omfattende samarbejde med andre myn­ digheder om placering eller udbygning af offentlige anlæg som bane- og havneanlæg, højere læreanstalter, skoler, børnein­ stitutioner, idrætspladser, kirkegårde, hospitaler, tekniske værker o.s.v. Ønsker om arealer til disse formål er dog ofte først kommet frem, efterhånden som spørgsmålene er blevet aktuelle for de pågældende myndigheder eller institutioner. Den udformning af hovedlinierne, man nu er gået ind i, gør det muligt at tage alle disse forhold op til samlet og mere fremsynet overvejelse. Disse overvejelser må naturligvis ske i snævert samarbejde med de pågældende myndigheder og institutioner og også i samarbejde med andre kommuner i Storkøbenhavn, idet flere af de omhandlede opgaver vil kunne løses mest rationelt, hvis kommunerne samarbejder herom. Dette er ikke blevet mindre påkrævet ved den kendsgerning, at København i dag er så godt som udbygget inden for kom­ munens grænser. Omfanget af de planer, der kan tænkes virkeliggjort indenfor en nærmere fremtid, er naturligvis afhængigt af, hvor store midler, samfundet vil have til rådighed til sådanne formål. For at sikre, at der er en rimelig relation mellem det teknisk ønskelige og det økonomisk mulige , må der derfor under planlægningsarbejdet søges kontakt ikke alene med de tekniske organer, men også med kommunens økonomiske ledelse. De problemer, der behandles i generalplanen, må nødvendigvis før eller senere løses. Der bliver således mindre tale om et enten - eller med hensyn til investeringer end et spørgsmål om hvornår. Byen kan ikke slippe billigere uden en generalplan - tværtimod; generalplanen vil gøre det muligt at bedømme de kommende investeringer som et samlet hele, hvorved byens styre får mulighed for at fastlægge en også udfra økono­ miske overvejelser rigtig tidsfølge. 173

Made with