ØrbækHansWilhWarnstedt

99 opholdende Fremmede, enten Corps diplomatique eller an­ dre, mellem Opførelsen og Udførelsen af de fremmede store Operaer paa vores Skueplads og de Steder, hvor der aarlig anvendes Tønder af Guld derpaa og hvor Musiken var for­ fattet efter de syngendes Stemmeomfang, her er kun ansat en med Statens Tarv passende Sum til en Hovedstads nød­ vendige Theater Forlystelser, og Theateret her ikke indrettet til det Slags store Operaer. Jeg vilde have forestillet Hr. Geheimeraaden, hvad Indretning der var gjort i Stockholm for den svenske Opera, og at hele Arsenalet dér var opofret blot til Maler og Snedker Værksted for Decorationer. Var alt dette blevet andraget og overvejet, havde man maaske tænkt og handlet efter de Grundsætninger D. M . forlængst havde foreskrevet, men om jeg tør yttre mine Tan­ ker synes det, som om man har haft for megen Tillid til den sachsiske Kapelmesters Planer, hvis Følger har været, at da han fik opført sin Orpheus og Eurydice og en Del af sine Landsmænd og andre fremmede ansatte paa god Løn i Ka­ pellet, rejste han d. 18. April 1786 og overlod det danske Theater til sin Skæbne, som ej er bleven den lykkeligste. Nu er de store Operaer indførte, de opføres med al udtænke- lig Sparsommelighed, som gaar saa vidt, at det af mange dadies. D. M . har allernaadigst indset Nødvendigheden af disse Skuespil, da de ere bleven kendte, skjønt Folkets Smag i Almindelighed ikke er stemt derfor. Noget helt nyt og hidtil ukendt, den offentlige kritik af theateret, dets forestillinger og personale begyndte i Juli 1785, da Rahbek og Pram udsendte første nr. af maaneds- skriftet »Minerva«. Theateret var Rahbeks kæphest, og han var ikke sen til at drage i ledding, prof. Tode, som var en ilter herre, svarede: mit stykke »Søofficererne« gjorde over­ ordentlig lykke paa skuepladsen, endskjøndt jeg ikke havde 7*