ØrbækHansWilhWarnstedt

1 0 2

havde de alt selv sørget for mad og drikke. Imedens jeg gjorde et parti, morede de sig kongeligt paa egen haand i selskab med den lille Lassen og Damkiærs børn, men over- maade anstændigt, som min spion berettede mig. Idag cele­ breres Gustavs bryllupsdag med stor kur og galla.« Nogen tid efter skriver Rahbek i anledn. af Schulz’s opera »Aline«: jeg kender meget faa theaterstykker, hvori der er mindre dramatisk end i denne opera, personerne er kedsommelige hofvæsner uden caracter eller interesse. Men da man nu giver to kostbare operaer efter hinanden paa en tid, da hver skærv af statens kasse er syvfold helligere end nogentid, maa fædrelandets venner opløfte deres røst. Ved at vandre i Gustav d. 3djes fjed gør man vort reciterende theater lige saa slet som det stockholmske skal og maa være. Det vænner os til at elske tankeløshed, blødagtighed og over- daadighed.« P. A . Heibergs første dramatiske forsøg komedien »For­ vandlingerne« fik rosende ord af Rahbek, men der blev dog anledning til at bemærke »Saaby skulde vænne sig af med den megen kærlighed paa scenen, han er meget for kærlig mod Grete — klapper sin vens elskede. Til et bevis paa sandsynlighedens strænge iagttagelse paa vor skueplads, styk­ ket spilles i en stue, hvor Guds klare solskin skinner gennem vinduerne uagtet det siges at være aften, og man ikke alene har lys paa bordet men ogsaa lyser ud ad vinduet for at se paa gaden.« Der blev dog lejlighed til at stikle paa direk­ tion og instruktion. Nogle maaneder senere benyttede Rah­ bek theaterets ferie til en oversigtsartikel, hvori det lykkes ham at faa luft for adskilligt, der trykkede ham. Der var nu først prof. Tode »Jeg ved, at vore slette skuespillere og slette forfattere under anti-kritikens vinger har fundet be­ skyttelse, hvorledes turde jeg vove at sige, at de narrestreger, hvormed vore lystspil idelig udspækkes er langt fra den na