ØrbækHansWilhWarnstedt

105 om ikke en lykkelig forandring giver theateret under en klog gartners haand. En god ting maa siges om direktionen, Hol­ berg opføres flittigere — gid jeg kunde sige bedre — end før. Kun en Schrøders aand kan frembringe orden og lys i vor skueplads chaos.« Det var naturligt, at disse angreb irriterede Warnstedt, som for første gang stod overfor en offentlig, saglig kritik. Han var lige saa stor en modstander af operaen som Rah- bek, men overhofmarschal Numsens vilje var lov, og Warn­ stedt maatte bide harmen i sig og tie, kun prof. Tode ryk­ kede ham til undsætning. Men i sin indberetning til kron­ prins-regenten fik han lejlighed til selv at tage ordet: »Jeg ved meget vel at især professor Rahbek i offentlige blade har skrevet med bitterhed mod abonnementet og mange af directionens paa D. M.s befaling givne foranstaltninger, at der er brugt udtryk, som alene passer sig i en libelle men aldrig i en upartisk og fornuftig mands kritik, den directio- nen med fornøjelse skulde være opmærksom paa, hvilket hine ikke fortjente. Jeg ved, at han stedse har skrevet mod musik-stykkerne, at han har forsøgt at opvække had hos publikum mod theaterets bestyrelse, men jeg ved ogsaa, at det er et saare ringe antal, som har været ledet af hans røst. Directionen har anset det under sin værdighed at retfærdig­ gøre eller forsvare sig mod deslige blade eller fordre justi- tiens tiltale mod disses forfattere. Havde directionen fulgt prof. R.s ideer at ophæve abonnementet, — som nu udgør mod 20.000 rdl. — , da tør vi forsikre, at der var bleven et langt større antal misfornøjede, og theaterfornøjelsen var indskrænket til et langt mindre tal end nu — uden at tale om kassens tab. Moraliter er næsten alting en vane, og det er meget lettere at afvænne folk fra de aftenlige forlystelser, som de maa betale for, end det er at lokke dem dertil. At misfornøjelserne ikke har været saa store eller syngestykkeme