ØrbækHansWilhWarnstedt

106 saa væmmelige, som professoren har villet finde dem, synes theaterets indkomster at bevidne. Overalt er det de stykker og den musik, der mest har behaget hof og folk, som mest har mishaget denne mand.« Arbejdet paa og med theateret tog det meste af Warn- stedts tid, dertil kom huslige bekymringer og hans podagra. Den 19. Dec. 1788 døde hans hustru 33 aar gammel af en hjærnesygdom (Kopfschwindel) og blev begravet fra Petri kirke. Han saa ikke meget til familien paa Frederiksdal, »naar jeg i denne tid ikke kommer ud eller lader høre noget fra mig saa tilgiv det og tro ikke, at inattention, lunkenhed eller sligt noget stygt er skyld deri. Min daglige færd, det forfærdelige hos og med min svigerfader, operationen etc., alt dette samler sig i et saadant pres, at jeg næppe kan aande end sige overlade mig til nogen glad fornemmelse.« Til den 12-aarige søstersøn skriver han, »vær alvorlig flittig, det er: tænk naar Dine timer er forbi paa det Du lærte og læg mærke til hver mening, Du finder. Spørg Din moder om Dit udvortes, Dine manerer, Din maade at tale, spise, lege paa er den rette, som passer til Din stand og be­ stemmelse. Betænk at ungdommen flyver usigelig hurtig bort ved for megen spøg. Denne dag giver mig bedrøvelige erin­ dringer, det var paa den jeg for 9 aar siden forbandt mig med min salige Louise. Dette unter uns drei, Petersen, Du og jeg.« Hvorledes Warnstedts forhold var til en af hans em­ bedsbrødre i direktionen, theaterets censor Rosenstand- Goiske forstaas af følgende skrivelse: »Da hr. overauditøren (Rosenstand-G.) adskillige gange i en venskabelig og spøgende tone, men i sidste directionssamling alvorlig fore­ kastede mig, at jeg i favør af Schwarz og for at holde Ro­ sing i inactivitet saa længe tilbageholdt dette udkast, saa nødes jeg til for at fralægge mig en saa nærgaaende beskyld