ØrbækHansWilhWarnstedt

108 er, kan jeg sikkerlig ej frikende mig for fejl, men jeg bør anse dem for calumniater, som tiltror mig nogen uredelig, en ærekær mand uanstændig aarsag til mine handlinger. Sluttelig beder jeg, at man i fremtiden vilde gøre de for­ nødne anbringelser mod mig eller mine foranstaltninger i den beskedne tone, jeg til alle tider beflitter mig paa, som anstaar velopdragne, ære elskende mænd og som min alder, min stand, mit embede og min tænkemaade berettiger mig til at gøre fordring paa.« Hverken chefen, geheimekonfe- rensraad Numsens iøjnefaldende ringeagt eller censor Rosen- stand-Goiskes angreb, saa lidtsom Rahbeks stiklerier synes at have skadet Warnstedts stilling, selv om de gav ham lede for hans arbejde og lyst til at trække sig tilbage. Det var P. A . Heiberg, som ved sin artikel »om Aager« i »Rigsdaler­ sedlens Hændelser« satte lunten til den mine, som ved sin explosion sprængte theaterets direktion og bragte et af dens medlemmer i slaveriet. Heiberg stod sig tilsyneladende godt med theateret — Warnstedt omgikkes en tidlang den Hei- bergske kreds — og havde faaet et par stykker opført, nu begyndte han at moralisere over forskellige af tidens brøst, og i aagerartiklen tog han fat paa theateret. Den er formet som en samtale mellem en berejst mand, kaptejnen, og en skuespiller. »Jeg vil gøre min saligheds ed paa, siger denne, at kaptejnen har set en person Brautigam, som vi kalder »theaterets regimentskvartermester«, thi skal jøderne finde deres overmand er det ham. Jeg har selv den lykke, at han hæver min gage og er man først i hans klør er det umuligt at slippe ud igen. V i theaterfolk er ikke økonomiske genier, det hænder, at gagen ikke strækker til, saa tager vi paa puf, vi render fra Herodes til Pilatus, naar regningen kommer, kan ingen penge faa, fordi vi ingen kaution har. Saa har theaterets direktion fundet det nyttigt, om vi havde en Judas med pungen til vor tjeneste. Hertil er Brautigam udsøgt,