ØrbækHansWilhWarnstedt

109 han er formælet med theateret, kun døden kan skille ham fra bruden. Uden synderlig formue kan han leve af denne næringsvej. Kongen betaler ham for at faa spillet komedie om vinteren. Han tager kun 5 % , men saucen er dyrere end hele fricasséen. Han har theaterkassens — kongens — kau­ tion for hver skilling han laaner ud. Først 5 % i sin egen lomme, men er summen stor, over 1000 rigsdaler, gør han sig kostbar, saa giver man ham lidt mer. Dernæst maa man betale 5 % rente af den afkortede sum, forbinde sig til kvartals afdrag, som han selv hæver af theaterets kasse, man maa betale fulde renter af hver 100 rigsd., saalænge der kun er 10 af de 100 ubetalte. Foruden det stemplede papir maa man hver gang vekslen skal fornyes give ham en erkendtlig­ hed. Renten betales forud, og der afdrages straks et kvartals renter foruden de 5 % til ham, og han hævder stedse, at han kun gør theaterets folk en tjeneste. Naar direktionen op­ lyses om, at et saadant misbrug foregaar, vil den sikkert skille den stakkels brud fra en saa byrdefuld brudgom. Di­ rektionen skulde anlægge sag mod ham som aagerkarl, saa fik vi et udyr mindre i staten. Theaterkassen kan selv laane skuespillerne pengene, den maa være rig nok, hvis den da ikke hellere sætter sine penge i visse fabrikker end i saadanne laan og veksler. Skuespillerne faar inden kort tid kalk i haa- ret i stedet for pudder. Brautigam har yderligere søgt om aarlig løn af theater­ kassen og har fri entré til parterret til ydmygelse for forfat­ tere, en skuespiller maa betale for sin kones adgang til ko­ medien, men de, der har opsyn ved dørene, har fri entré for kone og børn i den fornemste pladsloge, endog drengen, som løber med plakater, har fri adgang til parterret. Det viser den agtelse man har for det publikum, man lokker derhen.« Hvad der stod om Brautigams virksomhed som en slags