ØrbækHansWilhWarnstedt

1 1 2

over at kronprinsen den første aften stykket efter indtoget blev opført kaldte mig til sig til vognen, hvor jeg baade af ham og af kronprinsessen i et naadigt udtryk hørte deres til­ fredshed — den eneste opmuntring jeg i den forrige direc- tions tid har haft, men den glædeligste af alle dem, jeg har oplevet.« Den 16. Marts 1791 døde Wamstedts svigerfader etats- raad Berger af hjernehindebetændelse, opstaaet efter den operation som prof. Kølpin den 3. s. maaned havde fore­ taget for efter Bergers eget ønske at forsøge at lindre de besværligheder hans tiltagende døvhed foraarsagede ham. Wamstedt havde ifølge hans ovenfor anførte udtalelser gennemlevet en tid fuld af ængstelse og bekymring; døds­ faldet vakte umaadelig opsigt, den afdødes søn kaptejn v. Berger og svigersønnen gav tilladelse til obduktion, de fleste af byens mere kendte læger var tilstede ved denne, der fandt sted den følgende dag. Paa samme tid — Marts 91 — skete der ved theateret det, at Numsen fratraadte som 1ste Direktør, da han fik embedet som chef for Øre­ sundstolden, og Wamstedt fik stillingen, som ellers havde været knyttet til overhofmarschal-embedet. At der var uro om theateret og dets pengesager kan man se deraf, at kron­ prinsen nogle maaneder senere udtalte ønsket om en histo- risk-økonomisk fremstilling af theaterets stilling i det tids­ rum, det havde sorteret under hoffet. Det var som følge heraf, Warnstedt og Lassen udarbejdede deres theaterhisto- riske arbejde. »Jeg blev igaar af prinsen af Wiirtenberg introduceret for mad. St. Adiny, der sang som en guds engel »adieu« af Glucks franske Iphigenie og endnu 2 franske arier. Det er herligt at høre hjerte og ikke hoved sang, hendes toner har deres rødder i hjertegrunden og det synes som hendes hjerte sidder oppe i ganen. Hun rejser idag til min store