ØrbækHansWilhWarnstedt

114 til 2. Juni. Den 21. Maj fik kammerherren fra justitsraad Lassen et brev, som med rette vakte hans ængstelse. »Mangfoldige ting ligger mig saa tungt paa hjærtet, at jeg tror, de lægger mig i graven, hvor jeg allerede ønsker at være for at faa en slutning paa min qval. Jeg skal nu be­ tale min gæld til banken 1500 rdl. og kan ikke, thi min kredit med alt andet er forbi. Tror De, at den gode Wewer kunde være barmhjærtig og paa Deres forbøn hjælpe mig med 1200 rdl., imod at han fra nytaar hæver min løn 600 rdl. qvartalvis. Jeg føler nu først i sin fulde styrke smerten af 13.000 rdl. tab paa aktier. De er den eneste ven jeg kan og tør betro mig til, forlad ikke den, der har gjort og gør sig en sand ære af at sætte Deres handlemaade i sit sande lys.« Paa papirets tredje side har Warnstedt skrevet føl­ gende: »Paa dette brev svarede jeg strax, at jeg vilde hen­ vende mig hos Wewer, at indholdet af hans brev ængstede mig, men at jeg ikke var istand til nogen demarche uden at have en aabenhjærtig tilstaaelse af hans hele tilstand. Wewer kunde ikke hjælpe, — andre vilde ikke. Jeg vilde ikke nævne manden for ej at svække hans kredit eller vække mistanke. Jeg negocierte derfor hos jøden Adeler en summa 1600 rdl. mod hr. Peschiers kaution, hvoraf jeg tilstillede Lassen 900, som jeg ikke kræver tilbage.« Paa sæsonens sid­ ste dag, Torsdag d. 31. Maj — theateret opførte »den Stun- desløse« faldt den tilstaaelse, som fejede kammerherre Warn­ stedt bort fra stillingen som direktør og saa at sige satte ham paa bar bund. Justitsraad Lassen skrev: »Kereste hr. kam­ merherre. Læs dette, gør hvad brug deraf Dem synes for en ulykkelig mand, der om en kort tid efter en fast beslut­ ning maa gaa den grusomste skæbne imøde. De ender Deres løbebane ved theateret ærefuld, derfor er vor afhandling Dem en sikker borgen, den dræber al den ondskab, man har kunnet udtænke, og De bliver det, De fortjener at være,