ØrbækHansWilhWarnstedt

115 den retskafne mand. Jeg derimod ender min løbebane og mine dage som en juridisk forbryder, moralsk ikke, det skal min egen historie, som jeg lægger for verdens øjne, retfær­ diggøre mig for, ejheller skal De eller nogen anden i direc- tionen lide nogen vanære derfor. Næppe har jeg magt til at skrive, at min kassemangel efter en løs beregning bliver omtrent 22.000 rdl., nemlig 14.337 rdl., som er indeholdt af de Brautigam’ske laan til theaterfolket og resten 8000 rdl. til theaterkassen, hvortil jeg ikke har mindste udsigt, da min ejndom er saaledes belaant, at det er med yderste nød, den kan føde mig. Det er idag min 18 aars ægteskab, men Gud, hvad maa jeg tænke derved!« Wamstedts andet officielle hverv fik en lige saa uhel­ dig og disharmonisk afslutning som hans første, kurer-rejsen til det russiske hof. At samtidens kritik ikke var særlig blid kan ikke forbavse, han selv siger: »Jeg er saa bitter paa mit forrige embede, at dersom jeg kunde forvandle det til en person, saa vilde jeg prygle og lade prygle denne person til den faldt sammen.« Han higer efter at skjule sig i Frederiks- dal, »at jeg ikke kan være med Dig, bedste Louise, i disse skønne dage er mig ret sørgeligt, tro ikke, jeg har ladet dem ganske gaa min næse forbi, jeg har begyndt mine vandringer i nydelse af naturens ubeskrivelige skønhed; ingen venter mig, min tarvelige supé nyder jeg, medens jeg vandrer. Gid jeg kunde gøre vers, saa skulde Du faa et stort sentimenti- calskheds billed paa alt dette.« Det er bekymringen for ju- stitsraad Lassen og den sørgelige skæbne, der truer ham og hans familie og den berettigede angst for at blive indfiltret i denne uredeligheds sag, der holder Wamstedt fast i den forhadte by. Han tyer til Biilows hjælp og skriver: »Andres nød kan røre D. Ex.s hjærte, det ved jeg af manges erfaring og af min egen. Jeg vilde skamme mig, dersom jeg ej kunde vove et ord til bedste for den sag, jeg igaar aftes gav mig 8*