ØrbækHansWilhWarnstedt

1 2 0

og Du kan tænke Dig, hvor fuld hun var af det, jeg ikke kan sige, at hun kyste mig med sin mund paa min uden at viske sig bagefter (dette under os for hendes beskeden­ heds skyld), det var et højtideligt øjeblik og Du kan tro, Du var i gode hænder. Vi fortsatte vor tur gennem de tavse gange til templet. Der bød jeg hende sidde, og vi sad der længe som i et tempel og talte meget om vore forældre, om vor opkomst, om Guds underlige styrelse, alt som det kom ganske lig det hellige sted, vi vare paa. Stjærnerne kom op og Louise lærte mig at kende Cossiopeja, Perseus og flere stjernebilleder. Sig intet til Fritz, han vil kalde det sværmeri, men hvad er salighed paa jorden, naar saa uskyldig opløf­ telse kan kaldes naragtig. — Med Lassen vil det gaa jam­ merligt, og naar mine fjender og misundere kunde flette mig ind i hans ulykke, tror jeg, de skyede ingen umage. Men jeg bygger paa en god samvittighed og en ren sag. Jeg som alle dødelige kan have begaaet mangen forstands fejl i det indvikleste embede under solen, men for deltagelse eller medviden om laster er jeg fri, og hvad der mod al formod­ ning kunde komme mig til last bærer jeg kun en 6 te del af, thi direktionen in corpore kan kun blive ansvarlig, — dog maa jeg sige dette om den ulykkelige Lassens redelighed, at han som mand bærer skylden ene og vist ikke bruger nederdrægtigheder til undskyldning eller udflugt. Med Ahle- feldt er jeg — o ja! Komedien skal begynde midt i Sep­ tember. Byen er skøn, men menneskene deri saa stygge, at et menneske med min erfaring og deraf erholdte stemning ikke kan trives deri. At kunne være i dette Elysium misundes mig. Der bor endnu folk, som kendte os i vort intet, Du grevinde og i tilsyneladende stor overflødighed, Fritz ridder, herremand, lieret med de bedste familjer, jeg kammerherre, hofchef, udnævnt til envoyé etc. og ligeledes tilsyneladende