ØrbækHansWilhWarnstedt

126 beder han indstændig om Din empfehlung. Til manden faar han brev af grev Bernstorff, dersom Du for min skyld vilde gøre ham den glæde og selv levere ham det, saa befal Obel at tilsige ham, naar han kan hente brevet. Han skal rejse om nogle dage, og gør det mig ondt, om jeg ikke forinden skulde have ham at se. Han var altid en ærlig og tro mand, jeg stod meget ondt ud med ham.« Hen paa foraaret rejser Warnstedt ind til byen for at afvikle sine forretninger, sælge sit indbo og skaffe sig kontanter til den forestaaende rejse til Portugal; der blev kun anvist ham 1000 rdl. courant til eqvi- pering og rejse, de kunde hæves gennem huset Fabritius og Wewer. Han faar efterhaanden øjnene op for, at hans »bril­ lante tilstand« kun existerer i hans indbildning, denne sen- delse til et hof og land i en af Evropas yderkanter, genbo til de nordafrikanske sørøverstater, kunde for ham, der var fattig og i gæld, meget let blive en straf og føre til en kata­ strofe. »Tak for hvert ord og tanke for at opmuntre mig — skriver han fra byen til søsteren i Frederiksdal — , daglig at overskue min nye brillante tilstand, mer og mer at overtydes om den sandhed, at min debut i den saa brillante cariere vil blive meget begrænset hvad husholdningen angaar, og derved følende, at den offentlige agtelse eller ringeagt ganske forholder sig til debuten. Ej at have nogen reel resource, hvormed jeg kunde skaffe mig paa en gang frigivet for en 30 aar forviklet forbindelse. Med den brændende lyst til at ville alt, hvad der er ret og klogt, i handel og vandel og til­ lige føle følgerne af ufuldkommen opdragelse og den deraf flydende mangel paa grundprinciper; med bitter og kostbar erfaring at have faaet en slags kundskab om verden en gros og en detail og deraf at vide, hvor tungt det er at leve og handle i samme. I mit 50. aar at forlade et hof og en stad, hvor alting var smaaligt tracasseri for i den alder at træde ind paa verdens store theatre for at beskue og lade sig be