ØrbækHansWilhWarnstedt

130 til 30. Mine bøger er bortslengt. Antikeme blev ikke solgte. Man vilde have dem for intet, og saa vil jeg hellere fortjene tak med dem.« — Igaar (10. Juli) fik jeg da min auktions afregning og har sandelig den billigste aarsag at være til­ freds med den ærlige mand Aabye, som bestyrede samme, og med alle de folk, jeg færdes med. Enhver føjer sig efter min vilje og hvor jeg tager afsked sporer jeg næsten overalt megen cordial godhed. Dette trøster mig mangfoldig og be­ viser atter, at ens fjender og misundere som oftest meer gavner end skader. NB den uskyldig forfulgte, og det tror jeg at være, — ikke i henseende til forstand, men sandelig hvad forsæt og vilje angaar. Hvor det klemmer mig om hjertet at skulle være her og ikke om jer, I mig saa inderlig kære søstre. Jeg faar en holstens vogn til laans af Jochum Larsen, og med den agter jeg at ville bort fra Frederiksdal, thi byen skal ikke faa mit sidste ømhedssuk.« Der var nu intet, der bandt Wamstedt til hovedstaden, »jeg er saa gru­ somt bedraget af andre, at jeg næsten selv bliver bedrager og maa sælge alt,« udbryder han. Den 29. April var der ved Hof- og Stadsretten afsagt dom over hans tidligere saa betroede hjælper, justitsraad Lassen. Han dømtes til at betale det kgl. theaters kasse 18.574 rdl. 8 i y 2 sk. med renter. I mangel af betaling indsættes han til arbejde i jærn i Københavns fæstning indtil han betaler eller dør. Den 15. August forlod kammerherre Warnstedt ledsaget af Frydendahl og en tjener sit elskede Frederiksdal. Han beskriver afskeden og de følelser, der fyldte ham, saaledes: »stedse er den hele scene mig saa levende, at jeg føler 15de Augusts eftermiddags luft og al den tunge kval mit hjærte fyldtes af, da jeg sidste gang saa, hørte og omfavnede mine kære søstre. I denne scene staa I stedse for mine tanker: jeg nærmede mig Dig, min Louise, med al den styrke, jeg kunde