ØrbækHansWilhWarnstedt

11

leren — S chw arz va r hovedp erson ern e. Y d e rm e re skulde k lu bsladd eren , datiden s dagspresse, n ok u d d y b e d en slags em n er. W a m s te d ts tilb ø jeligh ed fo r ven sk ab sforh old m e d m æ n d k an o g b ø r ikke forties, d en spores g en n em hele han s liv, som hverken k an forstaas eller fortæ lles, sa a frem t d enn e sjæ lelige afvigelse fra d et n o rm a le ikke om tales. P ersonal- * historiken dr. B o b é h a r i spredte notitser om W a m s te d t næ v n t dette fo rh o ld , som ellers sæ d van lig forties. Ser m a n ikke W a rn ste d t und er d en b estem te synsvinkel som kun st- d egen erativ m o d sæ regen køns p syke, b liv er h a n u forstaa e- lig o g fo r m a n g e frastød end e. T h e a tr e t v a r han s virkelige om ra a d e i dets verd en o g i kredsen om det hører h a n h jem ­ m e , h vo r m e g e t h a n end laster det. U d e p a a livets store scene — h an s eget ud tryk — g ø r h a n en m e g e t d aa rlig fi­ gu r, alle h an s brist skinner frem i d ag en s lys, — som office r v a r h a n u b etyd elig, som d ip lom a t h elt um u lig . H a n v a r en ald rig træ ttet fo rkæ m p e r fo r dansk p a a den n ation a le scene, danske stykker, danske forfattere, dansk m u sik , trods sin u vilje m o d op era som kun start, d et h ar b i­ d raget til at b eva re m in d e t om h am som direktør, m ed en s glem slen s støv dækker en række and re n a v n e . M e d en vis ret k an m a n i vo rt n ation a le theaters historie tale om et W a m s te d t d ynasti, id et H . W . W a rn sted t o g sønn en P . F ry - d en d a h l g e n n em ca. 5 0 aar h ar skænket scenen b liv en d e væ rd ier, fad eren som kunstnerisk led er, sønn en som skue­ spiller o g instruktør.