ØrbækHansWilhWarnstedt

135 cercle — stads — trang — smil — snak — decent uanstæn­ dighed, uanstændig décence etc. og alt det djævelskab, som Jacobinisme (jeg bruger dette ord for første gang) under million skikkelser har ført ind i den skønne verden fra synde­ faldet og vil vedblive at udøve under million skikkelser til dommedag. Hvor kan det ønske stundom blive stærkt i et følsomt hjærte, at se sig paa hin side af det timelige for at komme evigt fra det vrøvl, vi omgives af. Allerede for 25 aar siden lærte jeg at kende det forfængelige i næsten alle menneskelige foretagender, og alt da blev beskeden og brag­ fri ro maalet for mine ønsker. Hvad jeg gjorde hidtil i tum­ melen, hvor urimeligt det kunde synes, sigtede dertil. Vi kende saa.lidt de rigtigste midler, der føre os til vort maal, andres og vore lidenskaber bringer os let og hastigt fra sta­ dig gang, og geraade vi først paa en affodsti, for ikke at sige afvej — saa gud hjælpe os! man hildes i krattet, for­ vildes i ørkenen og bliver endelig et rov for udyr, der bære guds billed. Aldrig var jeg paa bedre vej til at naa maalet end nu, men jeg har gæld, maa gøre mere og er 50 aar gammel. Naar skal da haabet opfyldes? ak, ventelig først naar medlidenhed bliver det sidste indtryk, man kan foran­ ledige. — Jeg kan ikke som andre tage pennen i haanden og lade hovedet diktere, hjertet og mit indre jeg kommer med i spillet. Jeg ængstes ved tanken, at mine »myggeben«, som Du kalder min skrift, kunde støde an mod tredje mands smilebaand (er han end min broder). Du kan slet ikke fore­ stille Dig, hvor nedtrykt jeg var ved tanken, at man kunde ville have mig til theateret igen. Jeg var da kommen til jer igen, men hvordan? som ulykkelig misdæder, der gaar sin død imøde! kunde Du begribe de lidelser, jeg har udstaaet i den plads, — Du vilde sige, at jeg havde haft guds store hjælp til understøttelse for ikke rent at fortæres.« Det havde været en stor skuffelse for Wamstedt, at der