ØrbækHansWilhWarnstedt

137

Westfaler lærte at tale saa meget og saa flydende. Jeg kan ellers godt forklare mig, hvorledes man let kan blive vel­ talende og klog her. De bog- og stuelærde spekulere og tale meget om at faa verden til at danse efter deres pibe, dette folkefærd er af natur hidsig og tage daglig ind at svede paa, heraf følger, at de transpirere, saa de skulde ske al landsens ulykke. Den meget tørre Kiel’ske atmosfære opfyldes græsse­ lig med disse dunster, som enhver, bon gré ou malgré, maa indsuge, og dette gør at Kiel er og maa være det bekvem­ meste sted for at frembringe de bedste Herman v. Bremen- felder og de dueligste Geert Westfalere — qvod-erat de- monstrandum. Thi tjenestepiger, gaardskarl haarskæren tale her politik og verdens klogskab mir nix dir nix. Der anven­ des meget paa Kieler universitetet, men ikke rigtigt, paastaa nogle. Der siges, lærdommen er ikke rigtig inddelt, 5 pro­ fessorer i medicinen er for meget for 7 medie, candidater, saa meget mere som der hverken findes sygehus eller hospi­ tal. Der haves ingen professor i mathematik, naar nogen candidat melder sig til examen antages han med: wir glau- ben, dass sie vollkommen unterrichtet sind! Jeg var glad ved min ensomhed den første aften, at rejse 7 mil i Holsten paa én dag er ikke spøg! Saa blev jeg slæbt om i visiter hos nogle matadorer, middagen spiste jeg efter tilsigelse i galla hos den tjenstfærdige Hr. v. Qvalen, denne besynderlige mands karakter fortjener en særlig tilføjelse. Hans umættelige lyst til at blande sig i alle ting har gjort ham til bagatellier: han er leje- og sælgekone, han er maitre d’hotel og de cuisine for hele egnen, han ved, hvad der pas­ ser sig og ikke passer sig, han bringer onde og gode bud­ skaber, han ved, hvorledes en høne skal ligge, vil fru Blom vide, om hun tør bede mig imorgen uden min visit, eller hvor egentlig det fornemste sted er ved et cirkelrundt bord — er han manden. Der var ingen damer uden værtinden;