ØrbækHansWilhWarnstedt

140 Er man først paa et sted maa man holde ud til over mid­ nat. Om eftermiddagen duer jeg til intet. Ved hoffet 3 g. om aftenen. Onsdag og Lørdag formiddag faar jeg lov at være hjemme for postens skyld, da er jeg udmattet af svir eller trykket af kummer. Utallige ting forstemme mit sind, de flyde af mangel paa det fornødne at komme til min post og begynde et nøjsomt liv. Jeg føler mig ydmyget over min uvidenhed i den kunst at kunne sno mig. Saaledes løber dage og uger uden at jeg faar lov til at tænke eller gøre noget alvorligt for mine ting. Var fru Dewitz her ikke kunde jeg endda finde ro, men hendes umættelige hunger efter opmærksomheder, hendes higen efter forgudelse ab­ sorberer al tid for den, som omstændighederne nøde til at omgaas denne saa udbredt reputerte kone. Du siger, man skal have mod og ikke se det hele værre end det er, — det gør jeg ikke heller, men erindre, at mod og underkastelse er kun vore hypotheker, naar man behøver penge. Forstod jeg den kunst at finde paa noget, vilde jeg ikke forsage saa let, men den frygtsomme stemning, vi have faaet fra vug­ gen af, vore ærlige forældres trange kaar forfølge os alle fire til graven. — Ved at tage et qvartals løn og de anviste 1000 rdl. i lommen og gaaet bort mir nix dir nix, havde jeg nu kunnet sidde i Lissabon, men hvordan? Som en bedra­ ger i mit fædreland, og Fama klipper sikkert ikke sine vin­ ger af for min skyld. Et kraftgeni havde sat sig ud over dette, men saa har han ikke haft en Ingeborg Marie til moder.« Sommerens første del tilbragte Warnstedt paa Løitmark, hvor de ydre forhold, han levede under, stod i skærende modsætning til den uro og ængstelse, som hans daarlige økonomiske stilling skabte i hans indre: Jeg nyder disse glade timer med Fritz, hans kone og gode børn, Louise, den kære, skøn om Du vil for liebhavere, vittige, fine insinuante, gode, fromme, aabne og, naar være skal, forborgne. Hanne