ØrbækHansWilhWarnstedt

144 eller ligge, dertil øjensvaghed og svulne ben. Jeg nyder den naade at gaa let over fra sorg til glæde«, skriver han i et af brevene fra Hamburg, og det er aabenbart denne naade, han kan takke for, at han hurtigt fandt sig til rette og at det aar, han tilbragte i Hamburg blev baade interessant og fornøjeligt. At der samtidig skete meget betydningsfulde be­ givenheder, vil det følgende vise. Byen var præget af den uro og forvirring, som herskede i store dele af Evropa, den franske revolutions vældige flodbølge havde skyllet en mæng­ de skibbrudne i land i Hamburg, de franske emigranter spil lede en stor rolle, og deres tilstedeværelse gav anledning til gentagne ret betydelige optøjer, de revolutionære ideer hav­ de især i Altona en mængde begejstrede tilhængere, den kaldtes »le foyer de rebellion«, og ved en begravelse i den katholske kirke dér, trængte pøblen frem, haanede den af­ døde — en baron Binder — forhindrede præsten i at læse dødsmessen og jog den tilkaldte vagt paa flugt. Kammerherren boede i hotel Stadt London, sine prin­ cipper tro, søgte han — og fandt — de velrenomerede ste­ der, og i sit komfortable værelse i dette smukt beliggende hotel spilles den følgende scene, som baade i henseende til iscenesættelse og udførelse er upaaklagelig. »M it bord stod dækket ved vinduet. Jeg stod og spiste min suppe, tænkte paa mine søstre og saa ned paa Aisteren, hvorledes et par koner skyllede deres særker, og en gammel mand sine buk­ ser. Ak, tænkte jeg, Du har ingen mage, datter eller god søster, som kan hjælpe Dig, og medens jeg tænkte saa nær­ mede sig ham 2 stolte svaner, som han fodrede med brød af sin haand. Da jeg nu saa ned paa bordet efter mm an­ den ret var det superbe asparges, en hel tallerken fuld og en mægtig stor, skøn delikat røget fersk lax. Jeg ved intet, jeg hellere spiser, men for jeres, for Fritz’s, for mange ven­ ners ja for Frydendahls skyld, lod jeg laxen urørt og tænkte: