ØrbækHansWilhWarnstedt

146 mand, men streng. Ham er om at gøre, at huset skal fort­ sætte en blomstrende handel, og da han vidste, at Boden- hoffs sønner ikke synderlig duede og frygtede de vilde for­ falde til selvraadighed, som rig dumhed ofte gør, vilde han umage sig for at skaffe dem en duelig mand, men da han hørte, de havde gode folk og saa af deres breve, at tingen gik godt, kom han til mig og glædede sig derover. Hele det rige Hamburger købmandsskab ærer denne mand, han og hans kompagnon Aberhoff ejer 5 — 6 millioner. Han ken­ der og vejer alle vore købmænds sande værd, og ved ham erfarer jeg meget om vore danske købmænd, som jeg ikke før drømte om. Bl. a. ved jeg nu de Conincks tilstand saa nøje, at jeg godt begriber, baade hvorfor han solgte palæet, og hvorfor han gæme strax solgte Dronninggaard. Han holder det og for større lyde end Du tror,- at Monod blev præst i København. Nogle i raadet her vil nærmere repu- bliken, andre mene, man bør være passiv, jeg raader dem, at give sig i dansk beskyttelse. Dersom sal. Herman v. Bre- menfelt kunde vaagne og hjælpe de kære landsmænd af dynen i halmen! de trøste sig meget med den erindring, at Catharina II var opdraget i Hamburg og hun nok hjælper i nød ( o ! ) . Dengang boede hun her i en hæslig gade, som hedder Kampen i et bindingsværks hus, som kaldes das håsliche haus, og jeg er forsikret om, at Hamburg den gang med ringeagt betragtede hende. Alt er beregning i verden. Ret et angenemt bekendtskab er de to gamle frk. Schilden, siden jeg saa ganske uhindret og dem til stor glæde frit kan løbe derhen og blive dér, kort eller længe. De og bro­ deren ved ikke alt det gode, de vil vise mig, det er ellers et par underlige originaler. Den ældste har været forrykt, men er nu vel igen, hun spiller fem instrumenter saa tem­ melig, men synger ganske afskyeligt, og det er dette hun mest dyrker til qval for hvem der hører hende. Den anden