ØrbækHansWilhWarnstedt

148

løn til legationssekretæren, Hamburg var en dyr by og han sad dér, med Frydendahl og en tjener, paa et dyrt hotel med en del extraudgifter. Han hører fortælle, at boligen i Lissabon er prægtig, i muren, som omgiver den er nicher med helgener, nederst stald og remise, i anden etage 4— 5 store værelser med balconer, saa 4— 5 smaa til sekretær og tjener, haven ligger paa en stigende klippe, øverst oppe stø­ dende til to klosterhaver, i haven ligger kapellet, hvor me­ nigheden samles hver Søndag. Jeg længes efter besiddelsen, skriver kammerherren, men kun penge, dem han ikke har, kan tilfredsstille hans længsel, og det er under trykket af den utilfredsstillede længsel, at den korte omtale af frk. v. Schilden fremkommer. Stykkevis og nølende kommer der bemærkninger og henkastede yttringer, indtil han i October rykker ud med en virkelig nyhed: gjorde jeg mig ikke en samvittighed af at opholde jer med min lille historie, havde I idag intet brev faaet. Men førend jeg skriver et ord der­ om, kræver jeg som hellig pligt, at I intet levende menne­ ske, hverken Wewer eller nogen anden, aabenbarer et eneste ord, og da jeg ikke vil tro, at I direkte eller indirekte vil krænke mit hjærte og tilintetgøre min salighed, saa vil jeg i Guds navn og i fuld tillid til jeres diskretion sige den for mig højst interessante og beroligende sag, nemlig at en per­ son af mit kendskab har paatrængt mig, kan jeg næsten sige 1000 rdl. i Guld mod 5 p. c. og paa liv rente uden anden sikkerhed end mit liv. Hvad mer er, saa vil det mu­ ligvis dependere af mig, om jeg nogle aar i rad vil mod­ tage saadanne kapitaler. Hvorledes alt dette er kommen kan jeg iaften umulig sige mere om, sikkert med næste post. Nu kan mit lange dyre ophold ikke mistrøste os saa meget. I støvet kaster jeg mig for Alherren og takker ham tidlig og sildig for den hjælp, som jeg uventet erholdt, det er vore forældres velsignelse, som tildeler mig dette gode,