ØrbækHansWilhWarnstedt

149

hvem der ikke heri erkender Guds veje er et fæ. Denne livrentes historie er en hemmelighed mellem os søskende 1 ) fordi man kunde tro, at jeg forstod at skaffe mig midler, naar alting ellers mangler, og I se, at det er hazard under Guds styrelse og ikke min merite, som skaffer mig dette held. 2) fordi personen forlanger det 3) kunde Wewer tro, jeg ikke mer behøvede hans beskyttelse 4) da jeg ikke til hele verden kan fortælle dette, maa jeg lade den tro den rig­ tige tanke, at jeg er fattig, har intet erhvervet ved eller stjaalet af theateret.« Kort tid efter denne bedring af de økonomiske forhold skriver Wamstedt: Frydendahls bort­ gang er det store offer, jeg tror at maatte bringe min for­ fatning, hvor meget det vil koste mig kan og vil jeg ikke beskrive, han kommer til Dig med et brev fra mig og jeg haaber, at I raade ham den ene gang I se ham, det bed­ ste, især, at han holder sig tilbage og ikke udbreder sig i sit forrige vidtløftige bekendtskab, men lever stille. Jeg gi­ ver ham 100 rdl.; hvormed han maa besørge rejsen og søge at udkomme i 2 å 3 maaneder, som er den tid, jeg tror, han behøver for at komme skikkelig til theateret igen, ifald den­ ne helvedes vej skulde blive hans sidste tilflugt. Tilbyde sig skal han absolut ikke, thi da gør man ham fæle conditio- ner, men ejheller forkaste anstændigt tilbud. — Mine kære søstre, har jeg da ikke sagt jer nok om Fryd, for at I kunde vide, at han er min søn, hvorfor ville I da absolut vide et detail, som koster mig saa meget og som papiret for hans skyld, ikke for min, ej bør bemales med? Uagtet at jeg kender jeres hele discretion, synes mig dog det vilde være mig for tungt for ængsteligt at have sat noget paa papiret, som kunde kaste mørke over hans moder og hun er nu død i April dette aar i sit 49. aar og faderen døde for 3 aar siden i sin alders 86 . aar. Jeg lærte moderen at kende hos Conradis i Adelgade kort efter at hun var tvungen til at