ØrbækHansWilhWarnstedt

157

toret ialt 3,253 rdl. Der er kun tilovers enten at udsætte min rejse eller forsøge at gøre et skridt, som jeg vel nok afskyer, men som dog er bedre end prostitution. At ind­ rette mig paa puf og siden lade mig forfølge med vexler er jeg baade for ærlig og for gammel til. Alt hvad jeg si­ ger maa I selv kunde udfinde og slutningen kunne I selv gøre. Jeg skylder mig at meddele jer min glæde over frk. Schildens uventede bistand. Give Gud, jeg kuns havde saa- dant at sige. Jeg er ganske nær ved at gøre en stor sottise for at hjælpe paa mig, men da den ingen rører uden mig selv, maa jeg derom. Haabet om lindring grunder sig paa et stort offer for mig, men hvad bør jeg ikke ofre for at skaffe jer, og mig, ro? Siden jeg blev generaladjudant har jeg maattet føde en titulær charge af en mindre indtægt, og stedse maatte jeg, ifølge min medfødte fattigdom, gøre gæld for representation, thi i mit particulier levede jeg stedse næsten usselt.« Endnu har han ikke haft moralsk mod nok til at til- staa, at den eneste udvej til at komme ud af det økonomiske uføre er et ægteskab med den aldrende frk. v. Schilden, men i et brev nogle uger senere kommer han sandheden saa nær, han formaar: »Jeg gør mig haab om ved egen kraft at skaf­ fe mig en udvej, resultatet bliver kanske et meget stort offer fra min side, men skylder jeg da ikke det for den, som med saa delikat hengivenhed og stor resignation ligesom gætter sig ind i min forfatning for at lindre samme. Jeg tilstaar, at jeg med flid skjuler meget for jer for ingen modsigelser at faa, men værer forvissede om, at jeg intet naragtigt fore­ tager mig, og at, om jeg skulde gøre det store offer med hellige baand at binde min skæbne til nogen andens, saa skal det blive til gavn for mig og mine, skade for ingen, kun tungt for mig selv. Snart mer herom, men tavshed, in