ØrbækHansWilhWarnstedt

158 gen, slet ingen maa vide hvad vi tre sige hinanden, Fritz skal nok blive underrettet.« Det er først i det brev Warnstedt d. 16. Juni 1795 sen­ der grev Bemstorff, han giver en tydelig men pyntet frem­ stilling af sagen og sin plan om ægteskab med frk. v. Schil- den, saaledes som han ønsker den skal betragtes af offent­ ligheden: »Meget længe har jeg været ængstelig ved mit lange ophold i Hamburg, som var imod de ordrer, der led­ sagede mine rejsebestemmelser, i tvivl om paa anstændig maade at kunne komme til min post har jeg valgt et alter­ nativ, som for fremtiden giver lykke og tilfredshed ogsaa til mine tro søskende. Det gode forsyn, der hidtil har sørget for mig og mine, forlader mig ikke i de kritiske øjeblikke i mit liv, men skænker mig en hjælp, som jeg ikke hverken kunde eller turde tænke. Jeg tager mig den frihed at give D. Exe., som den første og eneste, forklaring paa sagen, idet jeg endnu ikke har meddelt mine nærmeste slægtninge derom. En kvindelig person af stand med hvem jeg og min familie i mange aar har staaet i venskabelig forbindelse og som kendte mine forhold, hvorom hun var fuldkommen underrettet, har paa den ædleste maade tilbudt med sin for­ mue at forbedre dem ( 0 : mine forhold). Familieforhold lod hende i hendes ungdom afslaa mange tilbud, og hen­ synsløs behandling af rige slægtninge har — allerede tidli­ gere — bragt hende til den beslutning at disponere over hovedparten af sin formue (40— 50,000 rdl curant) til en eller flere personer eller formaal efter hendes smag. D. Exe. ser let, at jeg er denne dame den største højagtelse skyldig og for denne enestaaende delicate optræden havde jeg af taknemmeligt venskab kun at tilbyde min tomme haand. Hun modtog den mod at overlade mig en del af formuen paa betingelser, der vidne om hendes store ædelmodighed, og meget gunstige, men som jeg kun kan love at opfylde