ØrbækHansWilhWarnstedt

160 maalet har betydelig interesse for ham: »Min donna giver mig hver gang, jeg ser hende, det er kort og sjældent, de største prøver paa den sandhed at hun er paa det elendigste bleven behandlet af hendes broder og svoger, som nu kry ber og hykler for hende. Obersten (Berger) har hun red­ det flere gange fra undergang og det er for hendes penge, at Eric har studeret. Hun var stolt af ham, vilde logere ham hos sig, glædede sig som et barn, at han engang skulde følge hende i comedien (med mig vil hun ikke gaa, for ej at gøre mig ridicul »ein mann wie Sie musz ich nie exponieren, es ist genug, wenn Sie durch mich gliicklich werden«). Han logerte sig ind i Altona hos hendes broders mætresse, var hæftig mod hende endog i min nærværelse. Hun saa nu, at man kun vilde have hendes penge, at hun var i vejen. I kan tænke jer, hvorledes et rigt, forfængeligt ærgerrigt og gammelt fruentimmer bliver tilmode ved slig medfart. Hun er yderst gerrig for sin person, men retfærdig. Jeg vidste længe, at hun vilde gøre noget stort for mig, men min de­ likatesse tillod mig intet skridt at gøre, som sigtede til at nytte hendes onde lune. Hun har nødt mig med hver ting, jeg har paa ingen maade forført hendes godhed ved smi­ ger eller noget slags kneb eller hykleri. Grovhed og plump­ hed er mig ikke egen og at gøre nar af dens svagheder, som viser godhed er en nederdrægtighed, som var bleven straffet med hendes foragt. Jeg holder mit ærlige venskab for hende for hendes alders trøst, verden og hendes slægt vil dadle mig, naar det engang ret kommer frem, men jeg kan forsikre, at ingen i verden kan have gjort mindre for at opnaa saa stor en lykke, end jeg har gjort. Intet steds som hos frk. Schilden kunde jeg glemme den pine, mit klemte hjærte udstod. Hendes hus og selskab var mig en stor til­ flugt, naar jeg ikke længer kunde holde ud at spille en tilfreds mand midt i overdaadigheds laug, hvor det, der