ØrbækHansWilhWarnstedt

163 med forskellige interesser for det locales skyld, men maaske kræver jeg noget af min nation, som min personlige for­ stemning lader anse for mangel. Nu har jeg faaet et fartøj, som skal bort i August. Det er nyt et magnifikt og mage­ ligt skib med alle bekvemmeligheder og megen elegance. Skipperen er en rask og beleven mand, styrmanden sat og alvorlig, 18 unge skibsfolk, der klavrer som edderkopper i spindelvæv, det har kostet over 100,000 rdl. Kahytten en bijou, huser 18— 20 mand, et stort sovekammer, anti- chambre og en corridor er forbunden dermed. Louise skal ikke ængste sig, skibet er godt, skipper og folket har koner og er derfor forsigtige, man er overalt i Guds haand, og forat bruge Holbergs sentens: man bryde finger kan i — etc. — Du kan indse, hvor mangfoldige sysler, der nu strømmer ind paa mig. Hvad der hører til køkken, bord, stald, have, tjener, provision, alt skal betænkes, siden koster det 4 dobbelt. Alt skal jeg selv løbe om, jeg undgaar alt, der kan faa navn af koket elegance, nu jeg har penge fryg­ ter jeg for at narres, jeg er tit som forrykt og vil falde om af aands og legems anstrængelse. Jeg havde igaar besøg af Schultzes broder, som vi saa paa Frederiksdal, han er bog­ holder. Han skulde spørge, om hans broder kunde rejse med mig til Lissabon, det eneste clima, hvor han kunde vente sin helbredelse. Hans selskab vil være mig kært, men tager han konen med, maa jeg tilstaa, at jeg ønsker han havde et andet alternativ af climat for at faa sit helbred. Kl. er 1 slaget, og jeg skal op kl. 5. Gud ved, om jeg faar lov at sove, thi min nabo har fremmede, og min genbo er en ro­ mersk familje, bestaaende af 3 søstre af det Stuarteske konge­ hus, hvoraf den ældste er gift med et engelsk parlament lem, den anden med en slægtning af paven og den 3die en skøn rødhaaret ugift lady, der nu fantaserer som en fugl paa sin harpe for aabent vindu ligesom det var i min egen ii*