ØrbækHansWilhWarnstedt

166 give ham den nødvendige pleje. Erfarne søfolk siger, at vi om nogle dage kan tiltræde rejsen.« Mindst af alt havde Warnstedt tænkt, at han skulde gense det land, hvor han havde levet sine første, fattige barndomsaar, men mennesket tænker, Gud lenker, og nu bliver hans kendskab til sproget dem alle til stor nytte, han har ikke et minut ro. Stormen tvang 40 skibe til at gaa ind til Arendal, og det kniber med fødemidler. »Det er et nordisk paradis, skriver han til søstrene, hvor Schultz og jeg aagrer over hvert minut for at se, høre og nyde den skønne natur. Vi staa tidlig op, sætte os i baad og gaa i land paa en eller anden ø, hvor vi vandre om i umaadelige skønheder og aldrig trættes, kun sulten driver os tilbage. V i ligge 3 i en stue, enhver af os anser det næsten for indiscretion at fore­ tage sig noget særskilt fra de andre, den tredje er en brav Sveitser paa vej til Lissabon. Ubeskriveligheds natur kan ikke beskrives, det hjælper hverken at være maler eller dig­ ter, begge er stympere, naar de vil betyde tredjemand, hvad de fornam. Hvert skridt frembyder ny beundring, maler og digter dont er død, her lever alt, ord er for smaa, jeg bruger heller: o Gud, alherre, end skønt, dejligt, yndigt. Menne­ skene er sig lige overalt i verden, hvor mit og dit findes, ære og skam, rigdom og fattigdom. Her er jøder, blodsugere, hoffærdige og vellystige, intrigante, listige, siden den lede satan uddelte sin aand blandt lommeprocuratorer, vinkel­ skrivere, forulykkede studenter og andet pak, er mennesker i alle lande temmelig lige. Fremmede snydes her lige saa hjærtelig som i Hamburg, København, Østerige ja i den hellige faders Rom. Fruentimmerne her er mere huslige og opdrage deres døtre bedre til saadant end jeg ellers noget steds har fundet. Det er en følge af norsk fattigdom paa luxusartikler og dog aligevel trang til saadanne. Schultz kommer sig ganske her, og det er næsten sole