ØrbækHansWilhWarnstedt

167 klart, at man ikke har kendt hans sygdom. Den sidder ikke i lungerne og lever, men i underlivet; han purgerer den bort og spytter hverken blod eller materie som før, æder for 3 og gaar lige saa raskt som jeg. V i logerer nu i en lille mørk stue og er næsten uadskillelige, saavel nat som dag. Huset er et klubhus, hvor les nobles arendaliens hver aften forsam­ les og spille deres /2 skillings l’hombre til kl. 12— 1 og det i det værelse, hvor værten har tilladt os at være fra morgen til kl. 5 om eftermiddagen. V i spise vore 3 retter mad alene, vi har ganske afsondret os fra alt skibsslænget, saa kommer aftenen og klubgæsterne. V i maa da enten iblandt gøre part med disse folk, som er høflige og forekommende, eller, som ofte sker, krybe i vor vraa hvor vi i stolteste ro, i bedste har­ moni delikatere os med god Congoté og Flensborg tvebakker, med at læse hinanden noget for af vor kære Tristam, Voss’ digte eller sligt kraftfuldt tøj, med at snakke om hans og mine, klage over rejsen og sygdomme, med at spøge fint og ret, skoggerle over vor elendighed indtil vi for hoste eller kolik maa holde op, gaa til sengs og fortsætte spøgen til søvnen, som ej udebliver, vederkvæger vore trætte lemmer. V i generer hinanden i ingen maade. Schultz er et af den slags mennesker, som jeg kunde bære ved uhret som berlo- que, vi har ens luner, ens pedanterier, ens smag, ens ønsker og er lige naturlige mennesker. Han tør sige mig, og jeg ham vore svagheder, han riser mig, og jeg snerter ham uden bit­ terhed eller stiklerier, men som to mennesker, der ved, at de fejle og holde af raad til bedring. Jeg ved med ét ord intet som kunde hænde mig lykkeligere end at have ham til selskab og være ham til trøst og gavn. Han er saa indtaget i sin kone, saa overtydet om hendes genkærlighed, saa un­ derrettet ved hende selv om alt, hvad der siges om hende, saa ubeskrivelig lykkelig ved hende, at det er synd at hen­ kaste et ord, som kan forstyrre hans ro. Han begyndte en