ØrbækHansWilhWarnstedt

168 gang af sig selv at fortælle mig mange anekdoter og lagde til, at jeg vel ej stod i den tanke, at hans onde kom af hus­ fortræd. Jeg svarede ærlig: ja — men den gode mand lo af alt dette, og jeg lod mig overtyde. Gud véd, hvad der er sandt; men det ved jeg, at han i den henseende tror sig den lykkeligste mand paa jorden. Det clavecin, Du solgte paa Burkes auktion for 130 rdl., købte Schultz — Schiørring vur­ derer det til 400 rdl. — man raader at tilbyde det til en af prins Frederiks putter, han trænger til penge; men den øco- nomiske Blilow gav et spidst afslag. Kunde Du ikke spørge Bliicher hos dronningen, det er et naturligt ønske hos Dig at se dette skønne instrument paa kgl. hænder. Hvis frosten vedvarer, kommer vi sikkert ikke herfra inden midt i Januar eller senere, og da blive vi at beklage. Her er ingen omgang, ingen promenade uden i slæde, og den elsker ingen af os. Bøger og tidender er her ej heller og spille %. skillings l’hombre med tobaks brødre, kan man sandelig ikke ret ofte. De bedre selskaber er fulde af et pedantisk ceremoniel, som gør omgangen besværlig. Hvor ugudeligt dyrt her ellers er, er vi glade, vi ikke kom ind i en fornemmere by, hvor de store og mægtige, item beaux esprits, bo. Her er vi de for­ nemste, dér maatte vi lystre skæbnen og tømme pungen til­ lige. — Iforgaars har man lagt vort skib paa siden, og jeg er selv øjenvidne til, at to planker er skurede saa tynde paa klippen, at der næppe er to liniers tykkelse tilovers førend de var itu. Folkene og styrmanden sætte sig med magt mod bortrejse, skaden kan let hjælpes, men kræver tid. Min stak­ kels Frydendahl har tilskrevet mig et meget kort brev med sidste post. Han melder mig ikke, om hans løn efter løfte bliver forøget, det haaber jeg. Forleden dag spurgte én mig, om det var frk. Louise, der var bleven grevinde Schulin og om jeg hed Hans Vilhelm. Det var en vis Carisius, han kendte vore forældre og glædede sig over vor fremgang, han